HR-ON Gazellepris

2018 blev HR-ONs år

2018 blev HR-ONs år 1200 729 HR-ON

2018 har på alle måder været et banebrydende år for HR-ON. Virksomheden har siden starten i april 2012 bygget fundamentet op med stadig stigende vækst, og i 2018 er accelerationen for alvor begyndt at kunne mærkes. Antallet af kunder på systemet blev fordoblet, og medarbejderstaben øget med 12. Samtidig har virksomheden rundet en lang række vigtige milepæle.

Særlig tre ting har præget hverdag i virksomheden. Indførelsen af GDPR, opstarten af et banebrydende samarbejde med LinkedIn og lancering af det nye hr-system, HR-ON Staff.

– 2018 har været et fantastisk år. Alt det, vi har lagt til rette siden starten, er for alvor begyndt at falde på plads. Vi er et helt unikt hold af medarbejdere, og succesen er ubetinget holdets fortjeneste, fortæller HR-ONs direktør Ali Cevik.

De mange år med uafbrudt vækst gav sig også udtryk i en Gazelle fra Børsen.

HR-ONs direktør, Ali Cevik, modtager Børsens Gazelle

2018 var GDPR-år

EU’s persondataforordning, GDPR, trådte i kraft den 25. maj 2018, og den har enorm betydning for, hvordan virksomheder kan behandle de personlige oplysninger, der optræder i folks ansøgninger. Der skulle HR-ON tilpasses, så kunderne kunne være sikre på, at de ikke risikerer at overtræde reglerne.

GDPR elefant

– En undersøgelse, vi fik lavet, viste, at mange virksomheder ikke var klar til GDPR. Vi kan selvfølgelig ikke komme ud i alle kroge af deres virksomhed, men det er vigtigt for os, at vores kunder ved, at når det drejede sig som rekruttering og personaleadministration, er de på den sikre side, fortæller Ali Cevik.

GDPR har været en stor udfordring for mange virksomheder, men med HR-ON kan virksomhederne sikre sig, at de holder sig inden for stregerne, når det drejer sig om ansøgninger. De gammeldags metoder med e-mail, der sendes på kryds og tværs i ansættelsesudvalget og printes på må og få, er simpelthen ikke længere lovlige.

Første LinkedIn-partner i Danmark

I 2018 blev HR-ON også som den første danske virksomhed udvalgt til en officiel partneraftale med LinkedIn.

Aftalen gør det muligt for HR-ONs kunder at sætte deres stillingsopslag direkte på LinkedIn, hvor stillingerne kan målrettes i en hidtil uset grad over for LinkedIns mere end to millioner danske brugere.

– Der er selvfølgelig en grund til, at LinkedIn vælger at samarbejde med netop os, og derfor er vi da også stolte af partneraftalen, men det vigtigste er selvfølgelig, at den kommer vores kunder til gode, siger Ali Cevik.

Styr staben fra skyen

HR-ON har siden begyndelsen været et rekrutteringssystem, men det har længe stået klart, at næste naturlige udviklingstrin var at udvide til et bredere komplet hr-system.

HR-ONs HR-system– Flere kunder efterspurgte et hr-system, der var lige så nemt at bruge som vores rekrutteringsløsning, og de stillede sig til rådighed for at udvikle det sammen med os. Derfor har vi sammen lavet HR-ON Stab, som håndterer personaleadministrationen fra 1. arbejdsdag, til medarbejderen forlader virksomheden igen, siger Ali Cevik.

HR-ON Stab giver fuldt overblik over fx stamdata, on/offboarding, efteruddannelse, mus-samtaler, udleveret udstyr og hvad der i øvrigt falder ind under personaleadministrationen. Og så er det GDPR-sikret for virksomhederne.

– Nu ser vi frem mod nye spændende udfordringer i 2019. Her skal vi for alvor have HR-ON Stab ud i markedet samt få fordelene ved LinkedIn-aftalen ud til endnu flere kunder. Og så er der nok også en del virksomheder, der fortsat har brug for at få styr på GDPR i forhold til deres rekruttering med et rekrutteringssystem fra os, slutter Ali Cevik.