HR-ON kåret som Gazellevirksomhed

Teamet bag HR-ON (tidl. HR-Skyen) har været med til at skabe vækst i it-virksomheden.

HR-ON kåret som Gazellevirksomhed

HR-ON kåret som Gazellevirksomhed 1200 628 HR-ON

Efter flere års uafbrudt vækst er HR-ON kåret med en Gazelle.

En gazelle bevæger sig lynhurtigt på den afrikanske savanne. Den er et socialt dyr, der fungerer godt sammen med andre, men den kan også til hver en tid skifte retning og løbe fra flokken. I det danske erhvervsliv er gazellen et andet dyr, men et der har meget til fælles med fætteren fra Afrika.

Ifølge Børsen skal prisen ses som en anerkendelse af, at virksomheden er en del af eliten i dansk erhvervsliv. Børsens Gazellepris tildeles virksomheder i vækst. En gazellevirksomhed skal fordoble sin omsætning eller bruttoresultat i løbet af fire regnskabsår, og der skal være positiv vækst i alle årene.

Teamets store indsats og kundernes anbefaling

Det er flere faktorer, der er med til at skabe HR-ONs vækst. Det fortæller CEO, Ali E. Cevik:

– Det er resultatet af et godt teamarbejde. Jeg er stolt af det hold, vi har fået samlet, og vores vækst skyldes deres store indsats sammen med det, at vores kunder er gode til at anbefale os til andre.

Nu ser Ali E. Cevik frem til fortsat vækst i gazellevirksomheden samt ikke mindst at få udnyttet virksomhedens internationale potentiale.

Det er første gang, HR-ON bliver kåret med en Gazelle.

Opdateret den 16.01.2020.