HR-ON Recruit
Gør rekruttering lettere.
Tiltræk og ansæt de dygtigste – mere effektivt
HR-ON Recruit er et effektivt, intuitivt rekrutteringssystem, der gør dit arbejdsliv lettere. Alle opgaver og processer samles på et sted. Så meget som muligt er automatiseret, men f.eks. samtaler skal I stadig tage selv. Langt det meste kan klares med et tryk på en knap.
Ansættelsesudvalget kan følge udstående opgaver og dele kommentarer og dokumenter internt i systemet. I vil hele tiden have overblik over, hvor langt kandidaten er i jeres pipeline.

Din egen
karriereside
Med HR-ON Recruit får du en professionel karriereside designet i tråd med din virksomheds visuelle identitet.
Ansøgeren fastholdes på virksomhedens hjemmeside gennem hele processen, og der linkes på intet tidspunkt væk fra siden. Karrieresiden er der, hvor jeres ledige stillinger samt muligheden for at sende uopfordrede ansøgninger vises. Ansøgerne vil opfatte karrieresiden som en integreret del af din hjemmeside.
Håndtering af ansøgninger

Online jobsamtaler
Den nye videofunktion fungerer ganske enkelt og brugervenligt. Når virksomheden indkalder en interessant kandidat til samtale, skal der blot sættes flueben i en tjekboks for at angive, at jobsamtalen foregår online.
Snart herefter modtager kandidaten en indkaldelse i sin mailboks. I mailen fremgår – udover de sædvanlige detaljer som dato og klokkeslæt for samtalen – ligeledes et link. Kandidaten og den rekrutterende medarbejder skal altså blot klikke på linket, når samtalen starter, og dermed er de i gang. Hverken kandidaten eller medarbejderen behøver at downloade et program – det hele foregår direkte i browseren.

Få fuldt overblik over din rekruttering

Andre funktioner og fordele
Kalenderintegration
GDPR
Lav pdf - til print og mail
Sociale medier
Digital signatur
Videoansøgninger
Kalenderintegration
Styr dine aftaler overalt
Du kan styre og administrere alle aftaler direkte i HR-ON Recruit, men for mange brugere er det rart også at kunne trække det over i et andet samlet kalendersystem.
HR-ON Recruit kan sættes op, så kalenderindhold videresendes i et generelt filformat, der kan læses af de fleste kalendersystemer såsom Outlook og Google Calender.
For de it-kyndige kan det nævnes, at der er tale om ics-filer.

GDPR
Overblik over persondata med HR-ON Recruit
For at overholde EU’s persondataforordning GDPR er det afgørende, at du har overblik over den persondata, der kommer ind i dit system, og du har sikret, at den behandles korrekt, samt at du kan dokumentere hele processen.
Dette er stort set umuligt, hvis du får ansøgninger ind på mail.
Med HR-ON Recruit er du automatisk sikret i forhold til at overholde reglerne.
Læs vores artikler, se videoindslag og prøv vores “Risk Assessment Tool” på vores side om persondata.

Lav pdf - til print og mail
Nem oversigt med HR-ON Recruit
HR-ON Recruit er et e-rekrutteringssystem, og det er som udgangspunkt ikke nødvendigt at printe så meget som en linje eller sende en eneste e-mail uden om systemet, men … nogle gange er det også rart at have et stykke papir i hånden eller at sende en pdf med et overblik over udvalgte kandidater.
Derfor er det naturligvis også en mulighed i HR-ON Recruit.
Du vælger blot de kandidater, og som med alt andet i systemet kan du konfigurere de elementer, du vil have medtaget i dit overblik.

Sociale medier
“Share the love” og find den rigtige medarbejder
Sociale medier er en stadig vigtigere faktor, når der skal søges efter nye medarbejdere. HR-ON Recruit bruger sociale medier på flere forskellige måder. Du kan fx få dine stillinger ud som sponsorerede opslag på Facebook og LinkedIn via HR-ON Recruit sider, men du kan også vælge at få stillingerne ud på virksomhedens egne sociale medier.
Med sponsorerede opslag sammensætter HR-ON Recruit en målgruppeprofil ud fra en række faktorer som fx geografi og alder og kører dernæst en kampagne målrettet præcis den gruppe.

Hvis en stilling skal ud som sponsoreret opslag, kræver det blot, at du sætter et flueben, mens du opretter den. Så sørger HR-ON Recruit automatisk for resten.
HR-ON Recruit har naturligvis ikke adgang til jeres sociale medier, så her skal I selv sørge for, at jeres HR-ON-værktøj er logget ind. Det tager 30 sekunder og kræver blot, at I logger ind på jeres konti via HR-ON Recruit. Dernæst er det lige så nemt at lave delinger på jeres medier som at dele via HR-ONs sponsorerede opslag.
Det hele sker direkte fra HR-ON Recruit, samtidig med du slår stillingerne op – i en og samme arbejdsgang.
Hvis du efterfølgende vil markedsføre opslagene på jeres egne sider yderligere, skal du selv gå ind og “booste” dem, da HR-ON Recruit ikke kan gøre dette direkte på jeres sider. Vi rådgiver dog gerne om jeres opsætning og muligheder, så vi i fællesskab kan sikre jer det bedst mulige resultat.
Digital signatur
Underskriv med NemID
Med HR-ON Recruit kan du få underskrevet kontrakter med digital signatur. Det betyder, at du grundlæggende bare skal uploade en ansættelseskontrakt, sende et link til den kandidat, du vil ansætte, hvorefter kandidaten kan underskrive med NemID… Alt sammen via nettet.
Da HR-ON Recruit udelukkende er cloud-baseret betyder dette, at du kan lave en juridisk bindende kontrakt fra en hvilken som helst internetforbindelse, selvom du typisk nok foretager arbejdet fra dit daglige skrivebord.
Systemet kan i princippet også bruges til andre former for kontrakter, hvis du har behov for at få underskrevet fortrolighedsklausuler eller andet i forbindelse med din rekruttering.
For at blive aktiveret med digital signatur skal du kontakte HR-ON på telefon 71 99 07 66 eller support@hr-on.com, og så er du i gang.
Såfremt din virksomhed i forvejen bruger digital signatur via Penneo, vil denne profil kunne genbruges i HR-ON Recruit.

Videoansøgninger
Få et anderledes indtryk med videoansøgninger
Med HR-ON Recruit har du også mulighed for at modtage videoansøgninger.
Dette format bliver mere og mere udbredt efterhånden, som de digitalt indfødte bliver ældre, og med HR-ON Recruit har du muligheden allerede nu.
Videoansøgninger giver dig en unik mulighed for at få et indtryk af jobansøgeren, inden du vælger om vedkommende skal indkaldes til samtale.
