HR-ON lancerer komplet HR-system

HR-ON lancerer nyt HR-System til personaleadministration, HR-ON Staff.

HR-ON lancerer komplet HR-system

HR-ON lancerer komplet HR-system 3440 2272 HR-ON

Nyt komplet HR-system giver virksomheder mulighed for at styre hele personaleadministrationen

Nu behøver virksomheder ikke længere bekymre sig om, hvorvidt alle procedurer i forbindelse med administrationen af medarbejderne bliver fulgt.
HR-ON lancerer et nyt komplet HR-system til personaleadministration, så der kommer styr på hele ansættelsesforløbet, fra 1. arbejdsdag, til medarbejderen forlader virksomheden igen.

– Vi gør det enkelt og fleksibelt for virksomhederne, så de kan koncentrere sig om de opgaver, der reelt skaber værdi for dem, siger HR-ONs direktør, Ali Cevik.

I de fleste virksomheder er mange procedurer i dag beskrevet i forskellige dokumenter, der måske ikke er opdaterede og måske ikke følges slavisk. Hvis der overhovedet er nedskrevne procedurer. Med det nye HR-System samles alle procedurer, så de bliver overskuelige. Det gør, at både den ansvarlige medarbejder og ledelsen får fuldt overblik over, om de følges.

– Principperne er de samme som med vores rekrutteringssystem. Du kan selv definere alle processer, og du har hele tiden har fuldt overblik over, om alle delopgaver også er løst, forklarer Ali Cevik.

Styr på procedurerne

Helt forsimplet kunne proceduren for f.eks. onboarding være, at den nye medarbejder skal vises rundt, instrueres i brug af maskinerne samt have udleveret et adgangskort. Det definerer virksomheden selv. Samtidig uddelegeres ansvaret til enkelte medarbejdere, så ingen er i tvivl om, hvem der skal lave hvad og hvornår.
På samme måde kan hele medarbejdernes forløb i virksomheden defineres frem til, de forlader virksomheden igen. Det kan fx være efteruddannelse, mus-samtaler, ferie, personalepleje, offboarding, eller hvad der i øvrigt falder ind under virksomhedens personaleadministration.

– Det frigiver en masse ressourcer i virksomheden, når der kommer fuldstændigt styr på de her processer. Medarbejderne ved, hvad de skal lave, og ledelsen kan følge med i, at tingene også bliver gjort, fortæller Ali Cevik.

Fuldt overblik med simpelt HR-system

Systemet samler også alle dokumenter om medarbejderen. Dette giver virksomheden fuldt overblik over det udstyr, der er udleveret til den enkelte medarbejder. Systemet sørger samtidig også for, at virksomheden overholder alle gældende regler for persondata, herunder at oplysninger slettes rettidigt efter reglerne.

– For virksomhederne er det vigtigt, at de ikke kommer til at forbryde sig mod EU’s persondataforordning, GDPR, og det sikrer vores system dem imod i forhold til medarbejderne, siger Ali Cevik.

HR-ONs HR-system er integreret med det eksisterende rekrutteringssystem, så virksomhederne med et værktøj kan styre hele forløbet fra ansættelsesopslag og frem til at medarbejderen afleverer sit adgangskort igen efter en forhåbentlig lang og vellykket ansættelse.

Du kan læse mere om systemet her.

Fill out the information and we will contact you as soon as possible.

FÅ EN GRATIS DEMO

Lad os ringe dig op og aftale en uforpligtende demonstration.

HR-ON Logo
OM HR-ON

HR-ON er en cloudbaseret programpakke, der gør jeres HR-arbejde lettere, sjovere og ikke mindst meget mere effektivt. Kort fortalt får I styr på hvem, der skal gøre hvad og hvornår. Samtidig har I overblik over, at det rent faktisk også bliver gjort.

Børsens Gazelle pris 2018
Børsen Gazelle pris 2019
Charter mangfoldighed
ISA

Østre Stationsvej 27, 3   //  DK-5000 Odense C   //  +45 71 99 07 27   // sales@hr-on.com //  CVR: 34474540