Der er godt gang i hjulene hos HR-ON i øjeblikket. Softwarevirksomheden blev i oktober tildelt Børsen Gazelle for andet år i træk. Derved står der nu to gazeller på HR-ONs hovedkontor.
Gazellen går til virksomheder, der fremviser positiv vækst og mindst en fordobling af vækst og omsætning inden for fire regnskabsår. Og at HR-ON er kåret med en Børsen Gazelle understøtter blot, at HR-ON er i rivende udvikling. Det afspejler sig i antallet af nye medarbejdere samt udvidelsen af hovedkontoret på Odense Banegård Center. HR-ON beskæftiger cirka 35 medarbejdere (oktober 2019).
CEO og stifter, Ali E. Cevik, er pavestolt over vækstprisen:
– HR-verdenen er stærkt drevet af faglighed, netværk og personlige relationer. Vi skylder vores eksplosive vækst de gode referencer, vi får fra vores kunder, når de anbefaler os i deres netværk. Det smitter af på vores udviklere, der bliver bekræftet i, at de er med til at gøre en forskel via den daglige kontakt med vores kunder, siger han.
Fokus på værdier
HR-ON vil fortsætte den gode stime og hviler ikke på laurbærrene. Softwarebranchen kræver innovation for at overleve. Og der udvikles på livet løs hos medarbejderne hos den fynske virksomhed. Der udvikles for at bibeholde den høje vækst og jage gazelle nummer tre. Selvom det går stærkt, og der er godt gang i væksten hos HR-ON, er det essentielt at have værdierne med og understrege virksomhedens DNA i processen. Ali E. Cevik tilføjer:
– Vores udfordring i forhold til at nå vores mål om at blive en anerkendt global aktør inden for vores felt består i at fastholde vores værdier om mangfoldighed, nærhed og faglighed. Disse værdier er en forudsætning for at respondere for kundens behov samt at fastholde den tætte dialog, samtidig med at vi gearer op på volumen.
Gazellen bliver officielt uddelt den 20. november ved Børsens Gazellekåring på Odeon i HR-ONs hjemby Odense.
HR-ON blev også kåret med en Børsen Gazelle i 2018. Læs mere her.