HR-ONs praktikanter: Vi lærer noget hver dag

HR-ONs praktikanter spiller bordfodbold

HR-ONs praktikanter: Vi lærer noget hver dag

HR-ONs praktikanter: Vi lærer noget hver dag 1200 628 HR-ON

Der er plads til mange forskellige profiler hos en it-virksomhed som HR-ON. Det er 22-årige Jonas Wyke, der studerer multimediedesign på UCL, et eksempel på. Hans store passion er animation, og for Jonas lå det lige til højrebenet at søge praktik hos en it-virksomhed. Et valg han ikke har fortrudt:

“Her er en kreativ frihed, der gør, at jeg kan udvikle mig meget,” siger han.

Før han kontaktede HR-ON, havde han tænkt meget over, hvad han ville have ud af sit praktikforløb og omvendt – hvad HR-ON ville få ud af hans kompetencer. Det har gjort, at Jonas i høj grad selv har formet indholdet i sin dagligdag på kontoret i Odense. En fremgangsmåde han anbefaler til andre studerende, der er på vej i praktik:

“Det er vigtigt at have et mål eller en ide om ens mål i forhold til, hvad man gerne vil. Når noget er interessant at arbejde med, får man mere energi, og man bliver mere effektiv.”

Læs også: Mangfoldighed er en del af HR-ONs DNA

En masse erfaring

Jonas’ praktikantkollega, Hans Edvard Askholm, er ligeledes glad for sin praktik hos HR-ON. Hans er i praktik som udvikler, og inden sin praktikstart undrede han sig over, om man virkelig kan sidde og kode en hel arbejdsdag.

Han fandt hurtigt svaret:

“Det kan man godt, og jeg er super glad for det,” siger den 31-årige udvikler, der er ved at tage en kandidatuddannelse i informationsvidenskab på Aarhus Universitet. 

De daglige arbejdsopgaver rammer lige ned i det, Hans gerne vil lave fremadrettet.

“Jeg lærer noget hver dag og får en masse erfaring,” siger han og tilføjer: “Det er programmering, jeg vil arbejde med. Det har jeg fået bekræftet i min praktiktid.”

Vil du med på holdet?

HR-ON søger nye praktikanter med start i januar 2020. Er det noget for dig?