Den 21. maj 2019 har du mulighed for at møde HR-ON til tech-messe i København.
Messen hedder HRtechX og er den største HR-teknologi-konference i Norden. Den finder sted på Radisson Blu Scandinavia Hotel i København. Konferencen kører med tre spor, mere end 60 talere og mere end 900 deltagere. Blandt talerne finder du HR-ON’s CEO, Ali E. Cevik.
Ali E. Cevik har over 20 års erfaring inden for Human Resource-arenaen. Han vil i sit speak fokusere på, hvordan HR og teknologi spiller sammen. Han er begejstret over at skulle dele sit synspunkt med ligesindede.
“Jeg ser frem til at møde både kunder og potentielle kunder og til at fortælle om den fremtidige udvikling inden for HR-teknologi, sådan som jeg ser den,” siger Ali E. Cevik.
Teknologi har kæmpe rolle inden for HR
Til årets tech-messe i København vil du blandt andet kunne høre om, hvordan HR-ON og teknologi spiller sammen.
HR-ON har siden starten i april 2012 opnået stor succes med rekrutteringssystemet HR-ON Recruit. Og inden for det seneste år er også produktet HR-ON Staff kommet ind under paraplyen. Rekrutteringssystemet tager sig af hele ansættelsesprocessen fra jobopslag til underskrevet kontrakt.
Imens kan du med HR-ON Staff nemt styre alle HR-opgaver gennem hele medarbejderens tid i virksomheden.
Læs også: Rekruttering med kunstig intelligens: Robotter finder dine topkandidater
Teknologi letter arbejdet
Med hjælp fra HR-ON Staff kommer der system i alt lige fra onboarding og udlevering af udstyr, og helt frem til medarbejderen afleverer sit nøglekort igen.
“Det er et eksempel på, hvordan virksomhederne kan gøre livet meget lettere for dem selv med netop teknologiske løsninger på hverdagens praktiske problemer,” siger Ali E. Cevik.
Bliv klogere til Ali E. Ceviks speak på årets tech-messe i København.
HR-ON er en dansk virksomhed. It-virksomheden har hovedkontor i Odense samt kontor i både Aarhus og København.