Video: Kommune løste svær rekruttering med LinkedIn

Video: Kommune løste svær rekruttering med LinkedIn

Video: Kommune løste svær rekruttering med LinkedIn 2000 1117 HR-ON

Det var en stor mundfuld for Gentofte Kommune at finde en rektor til en helt ny uddannelsesinstitution. Gentofte Kommune løste en svær rekruttering med LinkedIn Premium.

“Det var en meget hektisk og kompliceret proces og en vanskelig rekruttering.”

Sådan betegner Mikael Bierbaum, daværende HR-Proceschef for Gentofte Kommune, situationen da kommunen på tværs af fem kommuner skulle finde kandidater til en lederstilling.

Rekrutteringsudfordringen gik blandt andet på, at stillingen var helt ny. Det var en ny rektorstilling på en nystiftet uddannelse, der blev oprettet over hele landet, kaldet Den forberedende grunduddannelse (FGU).

Nye værktøjer på LinkedIn gav pote

Mikael Bierbaum og den øvrige del af teamet startede med at søge efter kandidater via de traditionelle kanaler. Det førte til syv ansøgninger efter ti dage, hvor blot et par af ansøgningerne var seriøse.

Løsningen blev fundet i samarbejde med HR-ON. Den bestod i at poste jobannoncen på LinkedIn som et Premium Job, der blev boostet.

“Den måde, vi gjorde det på, kunne ikke lade sig gøre, hvis ikke vi havde brugt de redskaber, som LinkedIn stiller til rådighed – og HR-ON i deres strategiske samarbejde stiller til rådighed for kunderne – og som vi opdagede effektiviteten af,” siger Mikael Bierbaum.

Boostet af jobannoncen på LinkedIn førte til 33 ansøgninger inden for en uge med kun to irrelevante ansøgninger.

Tina Jensen, rektor for FGU Storkøbenhavn Nord, så den ledige stilling som rektor igen og igen på LinkedIn pga. jobannoncen var lagt på som Premium Job og boostet, hvilket gjorde udfaldet til, at hun søgte jobbet.

Tina Jensen, rektor for FGU Storkøbenhavn Nord, fortalte til HR-ONs seminar med LinkedIn, hvordan hun blev opmærksom på den ledige stilling på LinkedIn, som hun endte med at få.

Krævede mange overvejelser

Tina Jensen blev opmærksom på jobbet på LinkedIn.

“Jeg vidste godt, at stillingen blev slået op og havde også overvejet det. Men det var en meget uvis stilling, hvor man ikke vidste, hvad fremtidsudsigterne var for ens egen stilling og for den institution, man skulle være leder for, så det krævede rigtig mange overvejelser,” siger Tina Jensen, rektor for FGU Storkøbenhavn Nord.

LinkedIn viste jobannoncen igen og igen

Det, der gjorde udfaldet for Tina Jensen, var, at hun så jobannoncen gentagende gange i sit feed på LinkedIn.

“Boostet (af jobopslaget, red.) gjorde, at jeg blev gjort opmærksom på det flere gange på LinkedIn. Derfor overvejede jeg mere og mere, om det var det, jeg skulle. Det var helt klart det, der gav mig det sidste skub til at sende en ansøgning af sted,” siger Tina Jensen.

Læs mere om selve seminaret, hvor ovenstående case blev præsenteret her.

Hvilket værktøjer kan hjælpe med at løse en svær rekruttering?

LinkedIn Premium med boost sørger for, at alle relevante kandidater ser et jobopslag flere gange. Også dem der ikke søger aktivt efter et job. Det gør forskellen.

Hvad er et boost af en LinkedIn-kampagne?

Et boost af en LinkedIn-kampagne gør, at kandidaterne ser jobopslaget flere gange. Det kan gøre, at kandidaten overvejer mere, om stillingen er noget for dem, og i sidste ende medvirke til, at kandidaten søger jobbet.