Der er mange gode grunde til at søge efter din næste medarbejder via de sociale medier. En af dem er, at vi i Danmark er storforbrugere af sociale medier. Tal viser, at de fleste voksne danskere er aktive på enten Facebook eller LinkedIn.
64 procent af os tjekker Facebook hver dag, viser de seneste tal fra DR Medieforskning. Når det kommer til LinkedIn, er danskerne også godt med. 28 procent af de danskere, der bruger sociale medier, logger på LinkedIn dagligt. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Adgang til millioner af CV’er
Ifølge LinkedIn selv er der omkring 2,5 millioner danske medlemmer på siden (ultimo 2019). Det gør LinkedIn til en yderst interessant platform at benytte til rekruttering, da der er et hav af tilgængelige CV’er.
Derudover er der værktøjer til eksempelvis at oprette en kampagne, som kan målrettes mod relevante kandidater. På den måde når virksomhedens jobopslag ud til kandidater, der ikke nødvendigvis følger virksomheden. Jobopslaget vises også for dem, der ikke aktivt søger efter nyt job.
Læs også: Mangfoldighed er en del af HR-ONs DNA
LinkedIns egen data viser, at 80 procent af medlemmerne på LinkedIn angiver at være ikke-jobsøgende. Men faktisk er 90 procent af dem villige til at skifte job, hvis det rigtige dukker op.
En af dem, der har haft positive oplevelser med at rekruttere via LinkedIn, er Gentofte Kommune. Læs casen her.
Oplagt at annoncere på Facebook
Facebook er også en platform, der kan være interessant at bruge til at finde den rette medarbejder.
Hvor LinkedIn er mere erhvervsrettet, bærer Facebook i højere grad præg af at være stedet for alle. Her er det også muligt at oprette kampagner, der ud fra en række kriterier kan målrettes nøjagtigt efter relevante kandidater.
Sådan får du din annonce på SoMe
Som kunde hos HR-ON kan du let få din jobannonce på de sociale medier. Du skal blot sætte et flueben, og så er jobannoncen online. Hvis du ønsker yderligere eksponering, kan du overveje en kampagne, som HR-ON sætter op for dig.