Medarbejderportrætter

HR-ON er fyldt til randen med dygtige mennesker og unikke personligheder. Alle udvikler de deres helt egen unikke historie her hos HR-ON, hvor medledelse og frihed under ansvar skaber andre forhold for medarbejderne end i andre virksomheder. Herunder kan du dykke ned i deres historier.

Birthe Boye

Alene-mor uden dårlig samvittighed

Hvordan kan jeg som deltids-alenemor arbejde fuldtid uden at få dårlig samvittighed eller føle, at jeg ‘skylder’ timer?

Som mor til et delebarn har jeg, Birthe, et nærmest todelt liv. Min datter er i en 5/5-ordning. Ja, den fordeling er måske ikke lige så velkendt som en klassisk 7/7-ordning, men det betyder, at hun skifter mellem at bo hos sin far og mig hver femte dag. Det gør, at min hverdag skifter mellem, at jeg har en håndfuld dage som “fuldtidsmor” med min femårige krudtugle, efterfulgt af en håndfuld dage som

– ja, bare mig. Og så starter cirklen forfra igen.

Som alle småbørnsforældre ved, er en arbejdsplads med børnevenlige arbejdstider alfa omega for, at hverdagen kan hænge sammen. Mit job er et klassisk 8-16 job. I hvert fald på papiret. For hos HR-ON har vi fri arbejdstid. Og den fleksibilitet betyder, at jeg kan prioritere at aflevere og hente min datter, præcis som jeg ønsker det – uden at have dårlig samvittighed hverken over at mit barn bruger mange timer i institution, eller over at lade mine kolleger i stikken.

Vi har også frit antal barns sygedage. En åbenlys fordel der ikke behøver nogen uddybning. Det kræver tillid medarbejderne imellem, og det møder jeg dagligt blandt mine gode kolleger hos HR-ON. Ingen stiller spørgsmål til, at jeg møder senere og går tidligere, end jeg plejer, på de dage hvor jeg har brug for det. Så længe de er orienteret. Så når der i min kontrakt står, at jeg arbejder 37 timer om ugen, er realiteten en anden. For antallet af timer svinger fra uge til uge. Der kan være perioder, hvor jeg arbejder mere, og perioder hvor jeg arbejder mindre. Så længe jeg når de opgaver og deadlines, jeg har aftalt med mit team, er det op til mig selv, hvornår og hvordan jeg kommer i mål.

For mit vedkommende giver det sig selv: På de dage hvor min datter er hos sin far, kan jeg være den medarbejder, der uden at løfte et øjenbryn sender mine kolleger tidligt hjem for at hente deres børn, for der kan jeg i højere grad prioritere arbejdet, sene eftermiddagsmøder og akutte opgaver med korte deadlines.

Og det gør jeg med glæde.

Jesper Bill

En praktikplads for livet

Hvordan foregår et praktikforløb egentlig i HR-ON?

Det kan jeg, Jesper, fortælle dig lidt mere om. For 3 måneder siden skulle jeg nemlig i praktik, som faktisk endte med en studenterstilling, men lad mig starte fra begyndelsen.

Mine medstuderende kiggede lidt underligt på mig, da jeg sagde, at jeg ville søge praktikplads i Odense. Det måtte da være noget af en pendlertur for en finansøkonomistuderende fra Erhvervsakademi SydVest (Business Academy South West) i Sønderborg. Men for mig var det helt perfekt: Min kæreste boede allerede herovre, så i stedet for at vente med at flytte sammen, til jeg var færdig med min uddannelse, kunne vi udnytte, at mit sidste semester ikke havde nogle undervisningstimer og flytte sammen et halvt år tidligere.

Da praktikpladsen var i hus, blev det goddag til livet som odenseaner og et spændende (og lidt nervøst) halløj til HR-ON og mine nye kolleger. Og hvordan er det så gået? Min praktik i økonomiafdelingen har været en virkelig positiv oplevelse, hvor jeg har fået mulighed for at bruge det, jeg har lært på studiet om økonomistyring og økonomiske analyser i praksis.

En struktureret arbejdsdag og støtte fra kolleger har hjulpet til, at jeg har lært meget mere om, hvad det vil sige, at arbejde som controller. Selvstændighed må man også sige har været et tema under min praktik, da jeg fra første dag har haft fuld tillid fra mine kollegaer, som har givet mig mulighed for at sidde og fordybe mig i de emner, jeg synes er spændende.

Men dét der har gjort min praktik ekstra god, er det samarbejdende miljø, hvor man kan mærke fællesskabet blandt medarbejderne og den store tillid til hinanden. Vi har et åbent kontormiljø, og derfor spreder smil og glæde sig også hurtigt. Det har været med til, at jeg har set frem til at møde på arbejde hver dag – det hjælper selvfølgelig også, at der er kaffe og en snackskål i køkkenet.

Selvom praktikperioden er slut, går jeg stadig igennem HR-ONs glasdøre med et smil på læben og et hej til kollegerne – nu som studentermedhjælper.

Kender du vores medarbejdermanifest?

Fill out the information and we will contact you as soon as possible.

    FÅ EN GRATIS DEMO

    Lad os ringe dig op og aftale en uforpligtende demonstration.

    OM HR-ON

    HR-ON er en cloudbaseret programpakke, der gør jeres HR-arbejde lettere, sjovere og ikke mindst meget mere effektivt. Kort fortalt får I styr på hvem, der skal gøre hvad og hvornår. Samtidig har I overblik over, at det rent faktisk også bliver gjort.

    Charter mangfoldighed
    ISA

    Østre Stationsvej 27, 3   //  DK-5000 Odense C   //  +45 71 99 07 27   //    sales@hr-on.com   //  CVR: 34474540