Kapitel 1 af 10: Skrevet af Christian Harpelund
De fleste organisationer spørger om tilfredshed. Det er det forkerte spørgsmål
Dette er den første artikel i en serie om at forstå og forbedre organisationers evne til at onboarde nye medarbejdere.
Kort opsummering (TL;DR)
Mange organisationer måler tilfredshed med onboarding – men et højt tilfredshedstal fortæller ikke nødvendigvis, om den nye medarbejder faktisk er blevet klædt ordentligt på til jobbet.
I dette blogindlæg får du:
- hvorfor tilfredshed og en god onboardingoplevelse ikke er det samme
- hvilke vigtige problemer et tilfredshedsspørgsmål kan overse
- hvorfor det er mere værdifuldt at måle på, hvad medarbejderen konkret har fået ud af sin onboarding
- hvordan FastTrack kan give et mere præcist billede af, om onboardingen virker
Kort sagt: Vil du vide, om din onboarding skaber reel effekt, skal du ikke kun spørge, om medarbejderen var tilfreds. Du skal måle, om organisationen faktisk leverede det, medarbejderen havde brug for.
Det er heller ikke et særtilfælde. Vi har målt på organisationers evne til at onboarde medarbejdere i over 15 år, og mønsteret går igen: tilfredshed og succes hænger langt løsere sammen, end de fleste tror.
Du læser et kapitel i vores nye blogserie om at forstå og forbedre organisationers evne til at onboarde nye medarbejdere.
Lige nu er du i:
Kapitel 1 – De fleste organisationer spørger om tilfredshed. Det er det forkerte spørgsmål
Læs også:
Kapitel 2 – Seks dimensioner, én model: Sådan ser god onboarding ud – kommer snart
Kapitel 3 – Fra data til dialog: Hvad en dialograpport egentlig kan – kommer snart
Kapitel 4 – Indekset: Sådan tracker vi fremskridt – og benchmarker mod andre – kommer snart
Kapitel 5 – Hvad benchmarks fortæller os om onboarding på tværs af aldersgrupper – kommer snart
Kapitel 6 – Seks dimensioner, seks signaler: Hvad betyder en høj eller lav score? – Kommer snart
Kapitel 7 – Onboarding-kurven: Oplevelsen går ikke bare opad – kommer snart
Kapitel 8 – Onboarding-kalenderen: Har det betydning, hvornår på året man ansættes? – Kommer snart
Kapitel 9 – Fra diagnose til indsats: Sådan bygger man et katalog, der matcher data – kommer snart
Kapitel 10 – Fra data til forudsigelse: Hvad AI kan gøre for onboarding – kommer snart
Vi spørger om det forkerte
De fleste organisationer, der overhovedet måler på onboarding, stiller variationer af samme spørgsmål: Hvor tilfreds er du med din onboarding? Måske suppleret med en smiley-skala eller en NPS-score.
Problemet er, at tilfredshed er et humør. Det er et øjebliksbillede af, hvordan nogen har det, når de udfylder skemaet – ofte i ugen efter en velkomstfrokost, en pæn velkomstpakke og en flok venlige kolleger. Det siger meget lidt om, hvorvidt personen faktisk er klædt på til jobbet.
Man kan sagtens være tilfreds og samtidig …
- være usikker på, hvad ens egentlige ansvar er
- mangle adgang til de systemer, man skal bruge
- ikke have mødt de mennesker, man er mest afhængig af i det daglige
- famle rundt uden at vide, hvor man kan stille “dumme” spørgsmål
Ingen af de ting fanges af et tilfredshedsspørgsmål. Men alle sammen kan være med til at forudsige, om onboardingen faktisk lykkes.
Tilfredshed og oplevelse er ikke det samme
Der er en afgørende forskel mellem, hvordan nogen har det med sin onboarding, og hvad der faktisk skete i den.
TILFREDSHED
Kunne du lide det?
OPLEVELSE
Har du det, du har brug for?
Det er den samme forskel, man ser i andre dele af organisationen. En kunde kan være tilfreds med en oplevelse, der objektivt set var mangelfuld – fordi forventningerne var afstemt, eller fordi en venlig sælger reddede situationen. Omvendt kan en proces være velfungerende, uden at nogen føler sig specielt begejstrede for den.
Tilfredshed er farvet af forventninger, vurdering af andres indsats – og høflighed. Oplevelse handler om, hvad der konkret skete – hvilke skridt blev taget, og hvilke blev sprunget over.
Når man kun måler tilfredshed, måler man i virkeligheden, hvor god stemningen var. Ikke om onboardingen virkede.
Hvorfor det betyder noget
Det lyder måske som en semantisk detalje. Det er det ikke.
Hvis en organisation baserer sine forbedringer på tilfredshedstal, optimerer den i praksis efter at gøre folk glade i onboarding-ugerne – ikke efter at gøre dem produktive, trygge og forankrede i deres rolle. Det er to forskellige mål, og de trækker ofte i hver sin retning.
Fra god stemning til reel effekt
Skal man forbedre onboarding for alvor, er man nødt til at vide, hvad der rent faktisk foregår undervejs. Ikke bare hvordan det føltes bagefter.
Det kræver en anden slags måling. En, der ser på konkrete, adskilte dele af onboarding-forløbet – ikke én samlet fornemmelse, men flere præcise nedslag i det, der faktisk sker, når en ny medarbejder starter.
DET AFGØRENDE SKIFT
Mål ikke kun, om medarbejderen var tilfreds. Mål, om organisationen leverede det, medarbejderen havde brug for.
Mål ikke kun, om medarbejderen var tilfreds. Mål, om organisationen leverede det, medarbejderen havde brug for.
Det er præcis det, vi har bygget Fast Track til at gøre. Fast Track er en del af HR-ON Boarding+. I den næste artikel i serien dykker vi ned i de seks dimensioner, der ligger til grund for målingen – og hvorfor netop de seks giver et mere retvisende billede end noget tilfredshedsspørgsmål nogensinde kan.
Dette er første artikel i en serie om at måle og forbedre onboarding.
Om forfatteren
- Christian Harpelund er uddannet organisationspsykolog og er tilknyttet HR-ON som onboardingekspert
- Han er forfatter til “Onboarding – Flyvende fra start” og snart udkommer “Kunsten at onboarde en leder”
- Han afholder kurser og holder foredrag om onboarding og organisatioriske rammer for ledelse
Hvordan måler man, om onboarding faktisk virker?
Hvorfor er tilfredshed ikke nok til at måle, om onboarding virker?
Tilfredshed viser, hvordan medarbejderen havde det med sin onboarding – men ikke nødvendigvis, om personen fik den viden, støtte og afklaring, der skulle til for at lykkes i jobbet.
Hvad bør man måle på i stedet for kun onboarding-tilfredshed?
Man bør måle på den konkrete onboarding-oplevelse – fx om medarbejderen kender sit ansvar, har adgang til de rette systemer og har mødt de vigtigste personer.
Kan en medarbejder være tilfreds med en onboarding, der ikke fungerer?
Ja. En god stemning, venlige kolleger og en positiv velkomst kan give høj tilfredshed, selv om medarbejderen stadig mangler vigtige forudsætninger for at lykkes.
Hvad er målet med en effektiv onboarding?
En effektiv onboarding skal ikke kun gøre nye medarbejdere tilfredse. Den skal gøre dem produktive, trygge og godt forankrede i deres rolle og organisation.
