HR-ON lancerer ny feature: Hold jobsamtalen online – direkte i din browser

Online jobsamtale direkte i din browser

HR-ON lancerer ny feature: Hold jobsamtalen online – direkte i din browser

HR-ON lancerer ny feature: Hold jobsamtalen online – direkte i din browser 1200 628 HR-ON

Som noget helt nyt lancerer it-virksomheden HR-ON et system, der gør det muligt at holde online jobsamtaler. På den måde behøver du ikke mødes fysisk med andre mødedeltagere. En konstellation der i øjeblikket er meget aktuel at benytte sig af qua corona-situationen.

HR-ONs udviklere har sørget for, at systemet er enkelt og brugervenligt. Hverken du eller kandidaten behøver at downloade noget forud for videosamtalen. Funktionen kører direkte i din browser, hvis du bruger en moderne browser som eksempelvis Chrome eller Firefox.

Når du indkalder en kandidat til samtale via HR-ON Recruit, skal der blot et enkelt klik til i en tjekboks, hvor du angiver, at samtalen skal foregå online. Dernæst modtager kandidaten et link i indkaldelsesmailen.

Online jobsamtale direkte i din browser

Videosystemet understøtter møder med op til seks deltagere. Med andre ord kan du også afholde teammøder i dit rekrutteringssystem, hvis hele ansættelsesudvalget skal deltage.

Læs også: 5 tips til Employer Branding

10 år forud for sin tid

Det er ikke første gang, at HR-ON beskæftiger sig med online jobsamtaler. HR-ONs CEO, Ali E. Cevik, var for 10 år siden allerede i gang med et lignende tiltag, da han grundlagde jobportalen Jobview.

Foruden at være en klassisk jobportal, var Jobview også en platform, hvor kandidaterne kunne give den en ekstra tand i jagten for at finde et job. Med Jobview satsede Ali E. Cevik på online video-CV, rekruttering og jobsamtaler på nettet.

Dermed var HR-ONs grundlægger forud for sin tid. Her forklarer Ali E. Cevik om tiltaget i et indslag til TV 2/Fyn, hvor han blandt andet siger:

“Vi regner med, at det her bliver fremtidens måde at rekruttere på. At det bliver en helt naturlig del af folks måde at søge job på – og at det bliver en naturlig måde, at arbejdsgiver bruger nettet på.”

Første skridt på vej mod virtual reality

Forventningerne til online jobsamtaler er store hos HR-ON, der også forventer kvantespring i mulighederne for at mødes uden at rykke sig fra sofaen derhjemme. Muligheden for online jobsamtale er første skridt mod at integrere virtual reality (VR) i rekruttering.

Målet med at inkorporere mixed- eller virtual reality i rekrutteringen er, at man i fremtiden kan få næsten samme fornemmelse af en jobsamtale som ved fysisk tilstedeværelse. På den måde er det nemt at effektivisere sit rekrutteringsforløb. Det er både klimavenligt, tidsbesparende og en del af fremtiden.

VR er allerede et fokuspunkt for udviklerne i HR-ON. Der er stor opmærksomhed på denne mulighed og softwarevirksomeden følger den teknologiske udvikling tæt, så det med årene kan blive en integreret del af HR-ONs rekrutteringsplatform og ændre måden at tænke rekruttering på.

Læs også: Trumfer fodbold sex?

Kontakt HR-ON

Hvis du vil vide mere om funktionen til at afholde online jobsamtaler, så tøv ikke med at kontakte HR-ON. Du finder HR-ONs kontaktoplysninger her.

Du er også velkommen til at henvende dig med HR-spørgsmål, der relaterer sig til coronakrisen. HR-ONs PR- og Kommunikationsdirektør, Rasmus Festersen, er med som HR Advisor i et nyligt oprettet HR-beredskab. Det er med Technology Denmark i spidsen og flere af HR-ONs samarbejdspartnere deltager. Læs mere her.