HR-ON er nomineret til en award blandt store globale spillere

HR-ON nomineret til award

HR-ON nomineret til award 1200 628 HR-ON

HR-ON er nomineret til award blandt store globale spillere

Det er på baggrund af den måde, HR-ON arbejder med værdibaseret selvledelse i dagligdagen, at virksomheden nu er nomineret til en ZeroDX award.

Som en del af et fornemt selskab blandt globale virksomheder, er HR-ON nomineret til en ZeroDX award 2024. En pris, som det anerkendte globale netværk, Thinkers50, står bag sammen med den kinesiske producent af hvidevarer, Haier.

Prisen går til en organisation eller virksomhed, der er lykkes med at fjerne de traditionelle hierarkier til fordel for kort distance til kunderne, selvledelse og at medarbejderne tager del i virksomhedens økonomiske overskud.

HR-ON er nomineret til prisen på baggrund af den måde, vi arbejder i dagligdagen med værdibaseret selvledelse.

Nomineringen er en anerkendelse af, at vi i HR-ON gør noget, som kan inspirere andre til en innovativ tilgang til at lede og organisere et arbejdsfællesskab. At vi så er nomineret sammen med 50 af de mest progressive organisationer i hele verden – det er vi stolte af, siger Ali E. Cevik, CEO i HR-ON.

HR-ON er en dansk prisvindende it-virksomhed. Her ses Ali E. Cevik, HR-ONs grundlægger blandt medarbejderne.

Ali E. Cevik, CEO i HR-ON, i samtale med udvikler Jonas Kristoffersen på kontoret i Odense. Foto: Jonas Normann

Nomineret af rebelsk organisation

Prisen uddeles til et show i Kina, der hylder de mest progressive organisationer i verden. Blandt de øvrige nominerede er organisationer som WWF Brazil, Wildling Shoes, Buurtzorg og Morning Star.

Jeg er især glad for, at det er en anerkendelse, som medarbejderne kan tage til sig, for det er i høj grad en anerkendelse af, at vi som team er lykkes med at skabe en succesfuld virksomhed og et inkluderende arbejdsfællesskab uden hierarkier, siger Ali E. Cevik.

Download Trivselskort

Det er organisationen Corporate Rebels, der har nomineret HR-ON til prisen. En organisation, der samler virksomheder, der drives på en moderne selvledende måde. Læs om hvorfor Corporate Rebels har nomineret os til prisen i denne artikel: Revolutionizing HR Tech with a Human-Centric Approach: The Case of HR-ON.

Vil du også i gang med selvledelse? 3 tips + bonustip

  1. Inddrag medarbejderne så tidligt som muligt i processen
  2. Skriv de vigtigste værdier i et manifest
  3. Praktiser værdierne i hverdagen og hold hinanden op på det
  4. Bonustip: Vurdér manifestet igen efter et år og ret til

Få inspiration i HR-ONs medarbejdermanifest.

Prisen uddeles i Kina

Og hvorfor uddeles en sådan pris i Kina? Hvor progressive er virksomheder i Kina, tænker du måske?

Den måde, HR-ON arbejder på, matcher med værdierne i RenDanHeYi-modellen, som er en ledelsesfilosofi. Den er udviklet af Haier Groups CEO, Zhang Ruimin, og det er i hans hjemby, at showet afholdes.

Producenten Haier har 80.000 ansatte, der arbejder med en ikke-hierarkisk tilgang. Virksomheden har blandt andet øget væksten fra 8 til 30% ved at skære 12.000 ledere fra (nogle af dem forblev i virksomheden i en anden stilling).

For HR-ONs CEO, Ali E. Cevik, er det inspirerende, når så store virksomheder også lykkes med at arbejde med selvledelse.

Det elsker jeg at se, for jeg møder ofte kommentarer som: “Det kan I sagtens, I er jo en software-virksomhed med programmører, der kan man jo nemt sidde hjemmefra og arbejde, og programmører er alligevel sådan nogle, der sidder om natten og spiser pizza.” Der er mange fordomme. Så derfor hilser jeg det meget velkomment, når der er nogle uden for vores branche og nogle giganter, der gør det, siger Ali E. Cevik.

Prisen uddeles i Qingdao i Kina fredag den 20. september 2024.

FAKTA

  • HR-ON er nomineret til en ZeroDX award 2024
  • Bag awardshowet står den kinesiske producent Haier, Gary Hamel & Michele Zanini’s MLab og Thinkers50’s Business Ecosystem Alliance
  • Det er organisationen Corporate Rebels, der har nomineret HR-ON til prisen
  • Iblandt de nominerede er også organisationer som WWF Brazil, Wildling Shoes, Buurtzorg og Morning Star
  • HR-ON er en blandt 50 nominerede virksomheder, der følger principperne for RenDanHeYi i måden at arbejde på
  • RenDanHeYi en model, der går ud på, at medarbejdere (Ren), og deres nyskabende evner bør tilpasse sig kundernes behov (Dan). Det skaber værdi. Modellen lægger vægt på, at den enkelte tager ansvar, og at rollerne i organisationen/virksomheden er dynamiske (HeYi)
Book en demo med HR-ON Staff

FAQ: Hvorfor er HR-ON nomineret til en pris?

  • HR-ON er nomineret til en ZeroDX award 2024. Prisen uddeles til et show i Kina, der hylder de mest progressive organisationer i verden. Det er den kinesiske producent Haier, Gary Hamel & Michele Zanini’s MLab og Thinkers50’s Business Ecosystem Alliance, der står bag prisen.

  • HR-ON er nomineret til en ZeroDX award 2024 for den måde, vi arbejder med værdibaseret selvledelse på.

  • I HR-ON arbejder vi med værdibaseret selvledelse, der kort betyder, at vi er en virksomhed uden traditionelle hierarkier, og hvor beslutninger træffes i de enkelte teams. Vi arbejder ud fra principperne i vores Medarbejdermanifest, som du kan læse her.

  • HR-ON har fået i alt seks Børsen Gazeller, der uddeles til virksomheder, der i løbet af fire regnskabsår hvert år har haft en positiv vækst. Derudover har HR-ONs CEO, Ali E. Cevik, fået EY’s inspirationspris for bl.a. at bryde mønstre og sætte mangfoldigheden i aktivt spil.