23tingBlog

23 ting du skal gøre i HR i 2023

23 ting du skal gøre i HR i 2023 1200 628 HR-ON

23 ting du skal gøre i HR i 2023

Nyt år, nye forventninger og nye muligheder. Sådan føler nok de fleste, når kalenderen siger 1. januar, men tænker du også på de nye ting, der skal ske, når du sætter dig i din HR-kontorstol?

Hvad bliver det nye inden for HR i 2023? Vi har samlet den ultimative liste til dig med 23 ting, som du skal gøre i HR og rekruttering i 2023.

1) Hold endnu mere fast i trivslen på arbejdspladsen med en ‘well-being calendar’
Medarbejdertrivsel fortsætter med at være ét af de helt store emner. Fasthold dit nytårsforsæt med en Trivselskalender 2023, som HR kan dele med hele virksomheden. Kalenderen har 12 emner fordelt på 12 måneder, der alle på den ene eller anden måde har en indvirkning på trivsel.   

 

2) Modarbejd negativ stress
Langvarig, negativ stress har alvorlige konsekvenser. Sørg for at forebygge stress, og ikke kun tilbyde hjælp og coaching når stressen har fundet sted. Tal ofte og tjek regelmæssigt op på medarbejderne.  

Arbejdstilsynet giver gode råd til, hvordan både arbejdsgiver og medarbejder kan forebygge stress. Udover at følge disse råd kan HR råbe op om de forebyggende stressmuligheder, som virksomheden tilbyder med en kommunikativ indsats. 

 

3) Put kultur på dagsordenen
Har du en god virksomhedskultur? Ja? Nej? Ved ikke? Interne workshops for hele virksomheden eller i enkelte teams, anonyme undersøgelser med forslag til nye tiltag, klager osv. er vejen frem. Ingen ved bedre end medarbejderne, hvordan kulturen er. Lyt til dem og sammen kan I udvikle virksomhedskulturen. 

 

4) Fastholdelse af medarbejdere er alfa og omega
Finans.dk skriver at 2022 var rekordernes år for ansættelser. Ligesom i 2022 er medarbejderfastholdelse det helt store i 2023. Din HR-afdeling må slå hovederne sammen og undersøge, hvordan medarbejderne fastholdes. Og sid ikke selv med udfordringen; lyt til medarbejderne, deres inputs kan være guld værd.

 

5) Giv den en skalle med employer branding
I forlængelse af medarbejderfastholdelse er tiltrækning af nye medarbejder lige så et stort emne. Søgen efter de gode talenter ender ikke i 2022, hvorfor HRs opgave også bliver at gøre virksomheden attraktiv for omverdenen.  

Vi har skrevet et blogindlæg om employer branding, hvor vi giver dig 6 tips og eksempler på, hvordan du kan starte og skabe den bedste employer branding. 

 

6) Tro ikke at hybridarbejde bare var en corona-ting
Utallige undersøgelser og artikler senere: hybridarbejde er kommet for at blive. Hvis HR endnu ikke har formuleret en strategi eller politikker for hybrid arbejde, er det ved at være sidste udkald, især hvis man gerne vil have fat i nye medarbejdere, der leder efter fleksibilitet i jobbet. 

Læs: hvorfor skal du have en hybrid arbejdsplads?

 

7) Undervurder ikke de sociale mediers indflydelse på HR
Alle stakeholders har mulighed for at følge din virksomhed på sociale medier. Det har sine fordele og ulemper. På den ene side kan man skabe et godt image og god omtale, men dårlig omtale lurer også. Og hvad med medarbejderne? Hvilken adfærd skal de have online, når de kommenterer eller deler historier fra virksomheden? Tag snakken i HR, om der skal udformes strategier til de brugen og adfærden på sociale medier.

 

8) Giv HR-kommunikation mere kærlighed i 2023 og øg dine medarbejderes engagement
Nogle gange skal vi huske lige at give et ekstra, kærligt skub til medarbejderne, hvis de mister motivationen og ikke kan se sig ud af gråzonen. Sørg for at signalere at HR altid er til stede og klar til at hjælpe. Boost medarbejdernes drivkraft med god og jævnlig kommunikation.

 

9) Rekruttering på nye måder – alt behøver ikke at være på skrift
Med et nyt år kommer muligheden for at prøve noget nyt. Du behøver ikke at ændre rekrutteringsprocessen 100 %, men overvej om der nogle stillinger, hvor man ikke behøver at sende en ansøgning på skrift, men måske med video i stedet for. Mulighederne er mange. 

Læs også:  De fem bedste tips til online jobsamtale

 

10) En ny generation af medarbejdere indtager arbejdsmarkedet
Generation Z. Gør dig selv den tjeneste og forstå generationen, hvem de er og hvad de forventer. Generationen er klar med masser af ny viden og arbejdskraft – derfor er det en god idé at undersøge, om din virksomhed er klar til at sige velkommen til Gen Z.

 

11)  Bliv gode venner med data og tal
HR (eller P&C) tager udgangspunkt i mennesket. Bl.a. arbejdet og forståelsen af mennesket, vores forskelligheder og måden vi lærer og fortolker på kan ikke blot udregnes. Men data og tal er vigtige og bør være en del af HR-arbejdet.

KPI’erne kan være: Quality of Hire, Hiring Manager Satisfaction eller Employee Engagement.

 

12) Plej den interne kommunikation
Intern kommunikation er guld værd, og bør ikke glemmes. Især den uformelle interne kommunikation (den der foregår ved kaffemaskinen eller over frokostbordet) giver det meste reelle billede at virksomheden. Lyt til kommunikationen og brug den til at forbedre og styrke fællesskabet i virksomheden. 

Du kan også læse denne artikel som giver 12 tips til intern kommunikation.

 

13) Upskilling & Reskilling
Husk de 2 ord. HR bør tænke på alle forskellige måder, hvordan medarbejdere forbliver i virksomheden, og hvordan arbejdet udvikles og fordeles. I takt med at der er mangel på arbejdskraft, og masser af arbejdsopgaver, bliver upskilling og reskilling centrale muligheder. 

Hvor upskilling handler om at uddanne medarbejderen til at vedkommende får nye kompetencer og evner til deres stilling og arbejdsopgaver, handler reskilling om at uddanne medarbejderen til en ny stilling og arbejdsområde i virksomheden.

 

14)  Hold stadig fast i diversitet og inklusion
Diversitet og inklusion har været et af de helt store emner i 2022, men ifølge Dansk HR’s rapport fra HR Træfpunkt 2022, kommer emnet til at fylde mindre i 2023. Det betyder dog ikke at man skal glemme at pleje og tale om diversitet og inklusion. Lad emnet være en del af HRs dagsorden også i 2023.

 

15) Motivation slår erfaring
Hvis du ikke nu har trænet dig selv til at tænke anderledes i rekruttering, begynd nu. Ofte vurderer vi erfaring til at vinde over motivation, når der skal ansættes en ny medarbejder, og desuden spiller vores egen bias også en rolle. Det skal der ændres på, særligt når vi oplever et arbejdsmarked, der skriger efter arbejdskraft.

 

16)  ‘Soft Skills’ vs ‘Hard Skills’
Vælg ikke det ene skill frem for det andet i rekrutteringen. Der tales meget om, at man mere og mere skal fokusere på ‘soft skills’ (de interpersonelle og personlige kompetencer) end på ‘hard skills’ (de kompetencer man får gennem uddannelse og erfaringer). Men den gyldne middelvej er altid at kombinere disse to med hinanden.

 

17) Få inspiration: her er de bedste bøger at læse i 2023 inden for HR og ledelse
Ny viden, idéer og inspiration kan komme fra forskellige steder – og bøger er blot et muligt sted. Sæt dig godt tilrette og fordyb dig i nogle af vores anbefalinger, som vi deler med dig her

 

18) Opfølgning er lige så et vigtigt step som alt andet
Medarbejderundersøgelser, pulsmålinger, ja, HR foretager af og til forskellige undersøgelser og indsamler massere data derfra, men husk også at følge op på resultaterne.  

Efter at have foretaget den årlige medarbejderundersøgelse, hvor masser af data er indsamlet, en strategi er blevet diskuteret og planer er lagt, har man måske en tendens til at glemme at lave en opfølgning. Nye strategier kan være spændende, men lyt til medarbejderen først.


19) Re-rekruttering
Hørt om begrebet før? Re-rekruttering handler om at “genforhandle” med en medarbejder. Det kan bl.a. handle om genforhandling af løn, flekstid, udviklingsmuligheder osv. Alt i alt har re-rekruttering samme funktion som en rekrutteringsproces, med det formål at få medarbejderen til at forblive i virksomheden.

Særligt når der er mangel på arbejdskraft, bør HR udarbejde en re-rekruttering-strategi og være klar på at bruge strategien. 

 

20) Digitalisering i HR har aldrig været vigtigere
Når vi i hverdagen er blevet vante til digitale løsninger såsom Rejsekort, MitID og Mobilepay, er en digital løsning til HR-afdelingen langt overdue. For HR-afdelingen kan nemlig spare tid og få en lettere hverdag når alle opgaver, data og planer er samlet ét sted. 

Klar til at gøre HR-arbejdet klikbaseret? Du kan booke en gratis demo hos os og få svar på alle dine spørgsmål.

 

21) Job og medarbejdere med særlige behov er ikke hinandens modsætninger
Personer med særlige behov, skal være en del af arbejdsfællesskabet – glem dem derfor ikke i rekrutteringsprocessen. Gruppen har viden og idéer der også bidrager til fællesskabet, vær derfor endnu mere åben, når du rekrutterer.

 

22) Gør dig nogle overvejelser om fremtidens jobmarked
Tag et par minutter ud af hverdagen, sæt dig ned, og skriv et par tanker om fremtidens jobmarked. Hvordan ser det ud? Hvad skal du være opmærksom på? Vi kommer også med bud på 6 tendenser, som HR-folk bør tage i betragtning.

 

 23) Vær åben for det uforudsigelige i HR
Og til sidst på falderebet skal du huske på, at uanset hvad 2023 byder på for HR, og hvor forberedt man nu end føler sig, lær at tackle opgaverne som de kommer. Forandring er normen – det er det eneste som er sikkert.