Sådan letter et HR-system dit arbejde
Med et godt HR-system har I et solidt værktøj i ryggen til at holde styr på jeres personale og den administration, det indebærer.
Når det kommer til valget af et brugbart HR-system til jeres virksomhed, er der flere parametre, som er relevante at kigge på. Det er typisk opgaver som dataindsamling, information om løn, opbevaring af ansættelseskontrakter, som HR-systemet kan klare. Men hvad nu hvis et HR-system kunne understøtte arbejdet i endnu højere grad?
I en tid hvor stort set alt, der har med personaleadministration at gøre, foregår digitalt, er det vigtigt med de rette værktøjer til at løse opgaver i forbindelse med HR. I kan spare både tid og ressourcer ved at have et HR-system, hvorfra alle opgaver kan håndteres.
Og ud over at det kan lette jeres arbejde, kan det også komme til gavn for øvrige medarbejdere i organisationen, som I kan give adgang til en del af systemet. Dermed kan medarbejderne tilgå egen ansættelseskontrakt, deres kollegers kontaktinformationer og øvrige relevante oplysninger.
Mere end et HR-system
I HR-ON, som er en dansk softwarevirksomhed, har vi udviklet et HR-system, der imødekommer det behov, HR-medarbejdere har i relation til de daglige arbejdsopgaver – og mere til. HR-ON Staff løser alle basale behov såsom opbevaring af personalets data, og samtidig understøtter funktionerne i HR-systemet, at I nemt kan skabe en strømlining af de processer, I arbejder med til hverdag. På den måde er systemet en medspiller, der gør arbejdsopgaverne lette at løse.
Med HR-ON Staff får I en HR-platform, hvor I kan:
- opbevare al jeres persondata i overensstemmelse med GDPR
- sikre god kommunikation via systemet til medarbejderne
- oprette proces-skabeloner for preboarding, onboarding, offboarding, MUS, trivselssamtaler og lignende, der indeholder alle arbejdsopgaver trin for trin
- indhente information om medarbejderne, som registreres direkte i systemet
- se svarene fra engagement surveys grafisk opstillet klar til fremlæggelse
- skabe integration med jeres øvrige systemer
Hej, hello eller konnichiwa?
Med HR-ON Staff kan I selv bestemme, hvilket sprog I ønsker jeres HR-system som udgangspunkt skal være på. Derudover kan den enkelte medarbejder selv skifte sprog fra dansk til engelsk eller eksempelvis japansk.
HR-ON Staff er udviklet til den internationalt orienterede organisation, og det er derfor også let at holde styr på organisationens udenlandske afdelinger med et visuelt lækkert organisationsdiagram og den mulighed, der er for at oprette afdelinger og teams herunder. Hør mere om mulighederne ved at kontakte os.