AI

Frigør potentialet med AI -AI kan revolutionere rekruttering og lette dit arbejde

Frigør potentialet med AI -AI kan revolutionere rekruttering og lette dit arbejde 1200 628 HR-ON

Frigør potentialet med AI: Artificial Intelligence kan revolutionere rekruttering og lette dit arbejde

En rekrutteringsproces kan være tidskrævende. Men med kunstig intelligens – også kendt som AI, kan du spare tid og tilmed få brugbare inputs, så dit jobopslag kan være så skarpt som muligt.

Der er flere måder at bruge AI på, når du arbejder med HR og rekruttering. AI står for Artificial Intelligence, og på dansk kender vi det som kunstig intelligens. I bund og grund går teknologien ud på at lade maskiner træffe beslutninger og løse komplekse problematikker. 

AI kan på flere områder være din supplerende hånd til de opgaver, du har i relation til rekruttering. Når du skyder genveje ved at sætte den kunstige intelligens til at varetage nogle af dine opgaver, sparer du tid og letter dit daglige arbejde. Ifølge amerikanske ideal.com bruger en HR-medarbejder i gennemsnit 23 timer pr. rekruttering på at screene og udvælge kandidater til interview. Et job som der i dag findes teknologi til at tage sig af. 

Hos HR-ON har vi også kigget på, hvordan AI kan hjælpe vores kunder med at gøre rekruttering lettere. Derfor er det nu muligt at få bud fra den kunstige intelligens til, hvordan et jobopslag kan lyde, hvilket du bl.a. kan læse mere om herunder.

Kontakt os i dag og få en demo af AI-Assist og hvordan AI og rekruttering smelter sammen
i HR-ON Recruit

Brug AI til at skrive jobopslaget

AI kan være din assistent, når det kommer til selve jobannonceteksten. Det værktøj har vi netop implementeret i HR-ON Recruit, hvor du nu kan få serveret et stillingsopslag ved at fodre den såkaldte AI-assist med informationer og detaljer om jobbet, arbejdsopgaver, arbejdstid, vilkår og lidt om arbejdspladsen. 

Et par linjer som disse er nok: “Skriv et stillingsopslag om en folkeskolelærer, der skal undervise udskolingen i dansk, samfundsfag og idræt. Kandidaten skal kunne samarbejde i teams, såvel som skabe et godt forælder-samarbejde.

På ingen tid har AI-assistenten udarbejdet en jobannonce til dig, som du kan bruge. Har du brug for mere tekst, kan du give yderligere detaljer, ligesom du naturligvis kan rette og slette i opslaget, så det spiller ind i jeres unikke virksomhed. Med AI-assist i HR-ON Recruit får du aldrig en skriveblokade igen, da den kan give dig første, anden og tredje udkast til jobannoncer, som du normalt før har manglet ord for.

Kom hurtigere igennem bunken af CV’er

En anden måde hvor AI kan bruges på til at understøtte dit rekrutteringsarbejde, er ved at lade teknologien scanne de CV’er, du har modtaget til en stilling eller som uopfordrede ansøgninger. Den teknologi kaldes Applicant Tracking System (ATS), og hjælper med at gøre dit arbejde mere effektivt. 

Du kan som kunde hos HR-ON gøre brug af en lignende funktion, nemlig at filtrere i kandidaterne i HR-ON Recruit. Det vil sige, at du kan få vist kandidater, der er blevet færdiguddannet et specifikt år, har en særlig kompetence i deres CV eller er uddannet på en uddannelsesinstitution, du vægter højt. På den måde har du et overskueligt felt af ansøgere, der lever op til nogle af de krav, der er til stillingen. 

Du har i høj grad mulighed for at finde specifikke kandidater til stillinger, hvor du søger efter specifikke kompetencer. Det er dig der sætter rammerne og skaber overblikket. 

Sig velkommen til AI-Assist i HR-ON Recruit

En “opdateret” kandidatoplevelse

Automatisering og AI kan på mange måder være din hjælpende hånd. I en rekrutteringsproces, hvor du modtager mange ansøgninger, kan AI assistere være med til at skabe et overblik og identificere de bedst kvalificerede kandidater baseret på dine udvælgelseskriterier. 

Kandidatoplevelsen bliver “opdateret” både for den rekrutteringsansvarlige og kandidaterne. Som rekrutteringsansvarlig med data automatiseret og organiseret af AI, bliver det indledende arbejde i en rekrutteringsproces hurtigere og mere effektiv. For kandidaterne bliver jobsøgningsprocessen, hvor der kan forekomme lang ventetid, hurtigere da de får hurtigere feedback på deres ansøgning og en mere retfærdig chance for at blive betragtet for stillingen, hvis deres kvalifikationer og erfaringer matcher jobkravene.

Med automatisering kan du allokere tid til andre arbejdsopgaver i rekrutteringsprocessen. Din hjælpende hånd giver dig f.eks. mere tid til at læse kandidaternes ansøgninger og forberede interviewspørgsmål, feedback osv.

Ansættelsesbeslutninger med reduceret bias og mere data

AI kan være behjælpelig i hele rekrutteringsprocessen, også når der skal træffes beslutninger. Ofte taler vi om, at ansættelsesbeslutninger kan være præget af vores egen bias. Vores mavefornemmelse om, hvem der er den bedste kandidat kan træffes på en mere objektiv måde med AI. Dog skal man huske på, at AI kan have sin egen bias, og derfor bør du altid forholde dig vurderende og reflekterende til teknologiens svar. 

Om end du skal være opmærksom på bias, kan AI også supplere med data, så ansættelsesbeslutningen kan diskuteres ud fra flere parametre. Netop her kan du kombinere AI’s data, som f.eks. screening af kandidaternes CV’er, med din erfaring og viden som rekrutteringsansvarlig. 

At finde balancen med at trække i de rigtige teknologier og erfaringer er en kunst at lære, men øvelse gør mester. Du kan i høj grad firgøre potentialet med AI og få nogle effektive processer ved at bruge teknologien, som du nu kan kombinere med dine erfaringer og kompetencer. Fremtidens arbejdsmarked er i den grad rykket tættere på.

Menneskelig kontakt er stadig afgørende

AI kan på mange måder være med til at gøre en rekruttering lettere ved at løse nogle af de mest tidskrævende opgaver for dig. Samtidig er det vigtigt at understrege, at det ikke er alle opgaver i HR, som en robot kan tage sig af. 

Det gælder for eksempel at afholde jobsamtaler samt at ringe og give besked til de kandidater, der har været til samtale. Her vil den menneskelige kontakt altid være at foretrække. AI et supplement til dit HR-arbejde, som du godt kan omfavne.

Book en demo i dag og oplev AI-Assist i aktion.