Værdibaseret rekruttering giver langtidsholdbare ansættelser

Værdibaseret rekruttering giver langtidsholdbare ansættelser. Det mener rekrutteringskonsulent Lise-Lotte Berg.

Værdibaseret rekruttering giver langtidsholdbare ansættelser

Værdibaseret rekruttering giver langtidsholdbare ansættelser 717 301 HR-ON

Værdibaseret rekruttering rummer klare fordele for virksomhederne, mener coach og udviklingskonsulent Lise-Lotte Berg. En af de positive effekter er, at chancerne langtidsholdbare ansættelser.

Værdier gør alting simpelt

Lise-Lotte Berg er kvinden bag konsulenthuset Berg’s. Til hverdag arbejder hun med at coache og vejlede virksomheder til vækst og udvikling. Som et vigtigt led heri hjælper hun også med at rekruttere nye medarbejdere. Gennemgående for hendes arbejde er, at hun altid har fokus på værdier:

”Uanset om det gælder organisationsudvikling eller rekruttering, kan værdierne bruges som rettesnor. Har du som virksomhed først gjort dig dine grundlæggende værdier bevidst, så bliver mange organisatoriske beslutninger pludselig lettere at træffe. Din adfærd skal nemlig afspejle de værdier, du bryster dig af at have. Ellers er der i stedet tale om skueværdier,” siger Lise-Lotte.

Værdier giver langtidsholdbare ansættelser

Inden for rekrutteringsdisciplinen gennemsyrer Lise-Lottes fokus på værdier flere områder:

”Værdierne skal skinne igennem i stillingsopslaget, til jobsamtalen og i hele håndteringen af processen. Derfor er jeg også meget bevidst om, at jeg som rekrutteringsansvarlig repræsenterer den virksomhed, jeg ansætter for. Hvis en af virksomhedens kerneværdier for eksempel er ordentlighed, er det altså et must, at min adfærd afspejler det samme,” forklarer hun og fortsætter:

”Tilsvarende leder jeg så også efter adfærdsmæssige træk hos ansøgerne, som er i overensstemmelse med de værdier, virksomheden søger.”

Et match med overensstemmelse mellem de grundlæggende værdier, er en god grobund for en langtidsholdbar ansættelse, mener Lise-Lotte. Det er det vigtigste ved værdibaseret rekruttering.

“Og vi er altså i en tid, hvor medarbejderne, der rekrutteres, helst skal være i et længerevarende ansættelsesforhold, før det giver afkast og har værdi for arbejdsgiveren,” siger Lise-Lotte.

Der skal handling bag ordene

For at finde ud af, om ansøgerne deler virksomhedens værdier, finder Lise-Lotte det helt afgørende at sammenholde ord med handling:

”Alle kan hævde, at de er gode til at fastholde ro og overblik i en travl og kaotisk hverdag. Men du kan ikke vide, om det virkelig passer, før du har observeret personens adfærd i den reelle situation. Derfor er jeg stor tilhænger af at udsætte ansøgerne for cases, hvor de bliver bragt i en problemstilling, som er typisk for det givne job. Stemmer ansøgers adfærd i løsningen af casen overens med det postulerede, så er jeg langt mere sikker i mit valg,” forklarer hun.

Den dygtigste er ikke altid den rigtige

Ifølge Lise-Lotte er det ikke altid attraktivt at ansætte kandidaten med det højeste faglige niveau.

”God kemi, en rar personlighed og lysten til at udvikle sig er for mig det vigtigste. En person, som har det, har gode chancer for at kunne udfylde rollen på sigt. Men man kan ikke gå den anden vej. Du kan ikke få en fagligt kompetent person, hvis adfærd og attitude du ikke bryder dig om, til at passe ind. Er der uoverensstemmelse mellem jeres grundlæggende værdier, vil det i stedet indebære en stor risiko for samarbejdsvanskeligheder,” konkluderer hun.

Læs også: Mangfoldighed er en del af HR-ONs DNA

Rekrutteringssystem faciliterer værdibaseret rekruttering

Som værktøj til at understøtte en værdibaseret rekruttering, der fører til langtidsholdbare ansættelser, anvender Lise-Lotte HR-ON Recruit.

”Jeg valgte HR-ON af flere årsager. Dels havde jeg et behov for at spare tid på alt det administrative, så jeg kunne koncentrere mig mere om at møde ansøgerne. Dels havde jeg et ønske om en fælles platform til datadeling med kunderne, jeg rekrutterer for,” forklarer hun.

Lise-Lotte tilføjer:

”For mig personligt var og er det også en værdi, at tingene bliver gjort ordentligt. Den værdi deler jeg med rigtig mange af mine kunder. Og netop det her med ordentlighed hjælper systemet mig med at leve op til. De automatiske funktioner sikrer, at jeg får sendt svar ud hurtigt og til samtlige ansøgere, så ingen er i tvivl om, hvor de står. Dét er at udvise respekt for de mennesker, som har lagt tid og interesse i din virksomhed. Dét er at opføre sig ordentligt,” konkluderer Lise-Lotte.

Afsluttende pointerer Lise-Lotte, at ordentlighed og respekt overfor ansøgerne ligeledes er med til at styrke virksomhedernes medarbejderbrands.