Webinar: Undgå bøder og lev op til whistleblowerordningen

Webinar: Undgå bøder og lev op til whistleblowerordningen 1200 627 HR-ON

Undgå bøder og lev op til whistleblowerordningen

Den 17. december 2021 træder ny lovgivning om beskyttelse af whistleblowere i kraft. De nye regler betyder, at private virksomheder med mindst 250 medarbejdere har pligt til at etablere en whistleblowerordning. For virksomheder med 50-250 medarbejdere indtræder pligten 17. december 2023, så er du af den størrelse har du lidt tid endnu.

Whistleblowerordningen skal gøre det muligt for medarbejdere at indberette overtrædelser, som finder sted i virksomheden. Virksomheder bliver forpligtede til at beskytte whistleblowere mod repressalier (enhver negativ påvirkning af medarbejderen).

Lever din virksomhed ikke op til whistleblowerordningen kan I få en bødestraf. Også en manglende eller mangelfuld etablering af en whistleblowerordning kan udløse bødestraf til virksomheden.

På webinaret får du et overordnet indblik i, hvad en whistleblowerordning er, og hvilke digitale hjælpemidler, der findes for at imødekomme den.

Vi vil gennemgå den nye lovgivning herunder følgende:

– Hvad er en whistleblowerordning?
– Hvad skal ordningen dække og ikke dække?
– Hvad er kravene til indberetningsproceduren?
– Hvilke krav er der til beskyttelse af whistlebloweren?
– Hvordan sikrer vi, at vores ordning overholder lovens regler?”

Se webinaret herunder 👇

Kristoffer Abell // CTO // Whistleblower Software

Kristoffer Abell er CTO i Whistleblower Software, der har skarpt fokus på at leverer et sikkert og brugervenligt system til glæde for medarbejdere, compliance og HR

Jesper Kruse Markvart // Associeret partner, advokat, LL.M // Focus Advokater

Jesper Kruse Markvart er associeret partner, advokat, LL.M. Competition Law and Economics hos Focus Advokater. Jesper er specialiseret i konkurrenceret. Han beskæftiger sig primært med danske og internationale konkurrencesager, herunder med udarbejdelse og implementering af compliance programmer og whistleblowerordninger. Jesper er tillige ekstern rådgiver for Konkurrence og Forbrugerstyrelsen samt ekstern lektor og underviser i bl.a. industriøkonomi & konkurrenceret på Syddansk Universitet

Louise Bjerre Klaaby // Advokatfuldmægtig // Focus Advokater

Louise Bjerre Klaaby er advokatfuldmægtig og tilknyttet Focus Advokaters team for konkurrenceret. Hun har bl.a. erfaring med udarbejdelse af compliance programmer og whistleblowerordninger

Rasmus Festersen // COO // HR-ON

Rasmus Festersen, COO hos HR-ON

Christian Hansen // CTOO // HR-ON

Christian Hansen vil give et kort indblik i koblingen mellem en whistleblowerordning og en HR-løsning