Julemanden er kommet voldsomt i uføre, og det skyldes ikke rensdyr med røde næser eller sneglatte veje.
Derimod er Julemanden kommet i problemer med EU og GDPR.
En talsmand fra EU udtaler, at det var linjerne “He’s making a list / He’s checking it twice; / He’s gonna find out who’s naughty or nice / Santa Claus is coming to town”, der henledte opmærksomheden på Julemandens tilsyneladende ulovlige omgang med persondata. Både GPPR’s artikel 8, 9 og 10 synes at være overtrådt. Der er eksempelvis en del uklarhed over, hvorvidt julemanden har indhentet udtrykkeligt samtykke fra forældrene til de registrerede, der ofte er børn under 16 år.
Julemanden afventer nu næste skridt fra EU og minder om, at et helt kontinents børn er i fare for ikke at få julegaver i år. Hos EU tager man situationen alvorligt og arbejder derfor på at indarbejde en speciel julemandsklausul i persondataforordningen, en såkaldt “Santa clause”, der skal give julemanden mulighed for at fortsætte sin forretning på det Europæiske kontinent uden at bryde GDPR.
Samtidig har sagen har affødt en del kasten med kvasten blandt nisserne på Julemandens værksted og for at undgå problemer i fremtiden, har overnissen besluttet, at man for fremtiden vil benytte HR-ONs rekrutteringssystem til håndtering af indkomne julegaveansøgninger og ansøgernes data.
Vi siger velkommen til Julemanden hos HR-ON.