For 8. år i træk vinder HR-ON en Børsen Gazelle
Der er seks kriterier for at modtage en Børsen Gazelle. Og for 8. gang i træk vinder HR-ON den prestigefyldte statuette, der symboliserer vækst.
Der er fart på hos HR-ON for tiden. Det gælder både med opkøbet af onboardingplatformen Introdus og trivselsplatformen Howdy, der begge er ved at blive en integreret del af HR-ONs samlede digitale løsninger.
Det bemærkes også af blandt andre Børsen, der igen i år tildeler en Børsen Gazelle til HR-ON. Det sker på baggrund af seks kriterier, der alle skal være opfyldt for, at virksomheden kan kalde sig Børsen Gazelle.
“Det er noget særligt for os at blive Børsen Gazelle for ottende gang. Prisen er et bevis på, at man kan skabe vækst uden at gå på kompromis med værdierne. Hos HR-ON handler vækst ikke kun om tal – det handler om mennesker, innovation og modet til at gøre tingene anderledes,” siger Ali E. Cevik, CEO i HR-ON.
DE SEKS KRITERIER FOR AT VÆRE BØRSEN GAZELLE
- NETTOOMSÆTNING/BRUTTORESULTAT
-
Væksten tjekkes på nettoomsætningen. Den skal være mindst 1 mio. kr. i udgangsåret
-
Hvis den ikke er oplyst, kigger man i stedet på bruttoresultatet, som skal være mindst 0,5 mio. kr. i udgangsåret
-
- REGNSKABSPERIODE
- Minimum fire offentlige regnskaber
- VIRKSOMHEDSFORM
- Skal være A/S eller ApS-selskaber (pengeinstitutter er undtaget)
- SAMMENLIGNELIGHED
- Tallene fra de fire år skal være fuldt sammenlignelige, ellers kan virksomheden ikke indgå i Gazelle-udvælgelsen
- DRIFTSRESULTAT
- De samlede driftsresultater over de fire år skal give plus
- VÆKST
- Nettoomsætningen (eller bruttoresultatet) skal vokse hvert år i fire år og samlet set mindst fordobles
Innovation giver vokseværk
Siden virksomheden blev grundlagt i 2012 af Ali E. Cevik, har det været en prioritet og en ambition for HR-ONs CEO at skabe en virksomhed med en moderne ledelsesstil. Hos HR-ON arbejder medarbejderne derfor til dagligt med værdibaseret selvledelse, hvilket kort betyder, at medarbejderne i teams når frem til beslutninger, der traditionelt bestemmes af en mellemleder.
Det har ikke kun givet stor positiv opmærksomhed fra omverdenen, men også ført til økonomisk overskud år efter år. Virksomheden, der oprindeligt udviklede et rekrutteringssystem, består nu af over 50 ansatte og har nu fire produkter til HR-medarbejderen: Recruit, Boarding, Staff og Wellbeing.
Blandt kunderne tæller både offentlige og private, og virksomheden er også repræsenteret i udlandet i Japan, Tyskland og Norge.
Anerkendes også for andet end vækst
Apropos værdibaseret selvledelse og opmærksomhed fra omverdenen: For nylig modtog HR-ONs CEO, Ali E. Cevik, en pris i Beijing, Kina. Prisen, der blev uddelt i kategorien “Benchmark Innovators”, hylder virksomheder der skaber nye standarder globalt for progressiv og værdibaseret ledelse.
Derudover er Ali E. Cevik og HR-ON også nomineret til EY Entrepreneur of the year – for anden gang – samt med i opløbet til at blive nomineret til en Odin Award 2025.
Børsen Gazelle bliver uddelt den 11. november ved Børsens Gazellekåring på Odeon i HR-ONs hjemby Odense.
Læs også: HR-ON vinder international pris i Kina
FAQ: Hvorfor får HR-ON den 8. Børsen Gazelle i træk?
Hvilken pris vinder HR-ON?
HR-ON har fået tildelt en Børsen Gazelle. Det er 8. gang i træk, at Børsen tildeler HR-ON en gazelle, der gives for positiv vækst. Der er seks kriterier, der skal opfyldes for at opnå at kunne kalde sig Børsen Gazelle.
Hvorfor er HR-ON kommet i betragtning til en Børsen Gazelle?
Det er på grund af en positiv vækst, at HR-ON nu får den 8. Børsen Gazelle. Derudover opfylder HR-ON de øvrige kriterier, der er for at virksomheden kan kalde sig Børsen Gazelle.
Hvilke andre anerkendelser får HR-ON?
I HR-ON arbejder vi med værdibaseret selvledelse, der kort betyder, at vi er en virksomhed uden traditionelle hierarkier, og hvor beslutninger træffes i de enkelte teams. Det bliver HR-ON ofte anerkendt for – senest i Beijing i Kina, hvor HR-ONs CEO modtog en pris.
Hvilke andre priser og nomineringer har HR-ON?
Foruden 8 Børsen Gazeller har HR-ON vundet en ZeroDX-award i 2024 og en i 2025. Desuden HR-ONs CEO, Ali E. Cevik, tidligere fået EY’s inspirationspris og er atter nomineret til EY Entrepreneur of the year i 2025.