DA - Videoansøgning

Brug videoansøgning som værktøj til at rekruttere den rigtige kandidat

Brug videoansøgning som værktøj til at rekruttere den rigtige kandidat 1200 628 HR-ON

Brug videoansøgning som værktøj til at rekruttere den rigtige kandidat

Er du i den spæde start af en rekrutteringsproces, så overvej at krydre ansøgningsformularen med muligheden for, at kandidaterne kan indsende en videoansøgning. På den måde får du et mere helhedsorienteret indtryk af den enkelte kandidat, og udvælgelsesprocessen bliver lettere.

I en tid hvor nærmest alle går rundt med et kamera i lommen, er det let og tilgængeligt at optage en kort video. Denne mulighed kan især være gavnlig, hvis du som rekrutteringsansvarlig står og skal vælge, hvem der skal videre i forløbet til en jobsamtale. 

En videoansøgning giver dig et førstehåndsindtryk af kandidaten, hvor du får et indblik i vedkommendes evne til at formulere og præsentere sig, som er hurtigere at afkode, end hvis du læser en ansøgning. Som kunde i HR-ON og med rekrutteringsplatformen HR-ON Recruit ved hånden kan du let bede kandidaterne uploade en kort videoansøgning, når de udfylder ansøgningsformularen.

Du gør det nemt for kandidaterne, hvis du pointerer, at de hverken behøver kompetencer inden for videooptagelse eller -redigering for at komme med et bidrag. Det er tilstrækkeligt med en smartphone, og de kan enten vælge at optage videoen direkte i browseren eller uploade en. Del eventuelt dette indlæg med dem, der er fyldt med konkrete tips og tricks til den gode videoansøgning. Er du i tvivl om, hvordan du rent teknisk tilføjer muligheden for, at kandidater kan uploade en videoansøgning i din ansøgningsformular, så tag endelig kontakt til vores support.

Fordele ved videoansøgning

Der er flere fordele ved, at du kan se, hvordan kandidaterne præsenterer sig på video. For nogle virksomheder vil videoansøgningen være et supplement til den skriftlige ansøgning og CV, men videoansøgningen kan også helt erstatte den skriftlige ansøgning. Det er op til jer. Husk dog at jo kortere og mere overskuelig en ansøgningsformular er, jo større chance er der for, at du ikke mister talentfulde ansøgere, der giver op halvvejs, fordi det tager oceaner af tid at udfylde ansøgningen.

Med et tilvalg af videoansøgning får du også en mangefacetteret indsigt i kandidatfeltet, og du har ligeledes endnu et kriterium til at selektere ud fra. En kort videoansøgning kommer naturligvis ikke hele vejen rundt om kandidaten på de få minutter, videoen varer, men du får et indblik i kandidatens udstråling og evne til at formulere sig. 

Når du har modtaget videoerne, er det nemt at afspille videoansøgningerne – det sker direkte på kandidatens profil i HR-ON Recruit, og dermed kan du og den øvrige del af ansættelsesudvalget hurtigt danne jer et førstehåndsindtryk af den enkelte kandidat. 

Med HR-ON Recruit kan du vælge at slå videoansøgning til, så det altid er en mulighed for jeres kandidater, uanset hvilken type job der er tale om. Men er det egentlig relevant at få en video fra en ansøger til alle typer job, tænker du måske? Det dykker vi ned i herunder.

DA - Upload Video

Hvornår er det oplagt at bede kandidaten uploade en videoansøgning?

Det er stort set altid brugbart at få videoansøgninger, uanset hvilken type stilling du søger en kandidat til. En videoansøgning er en god måde at få en kort præsentation af en kandidat og lige se mennesket bag de kvalifikationer der står listet i punktform i et CV. Men der kan jo selvfølgelig være stillinger i en virksomhed, hvor det er mere oplagt at lade kandidaterne uploade en videoansøgning end andre. Læs vores videoansøgning eksempel herunder:

Det kan være i de tilfælde, hvor du søger en medarbejder, der skal sidde i receptionen eller andre områder, hvor vedkommende skal repræsentere virksomheden udadtil. I en video er det nemt at afkode, om kandidaten virker imødekommende og har nemt til smil, som ofte vil være nogle af de bløde kompetencer, der er at foretrække til sådan en type job. 

Derudover kan det være relevant at bede om en kreativ videoansøgning i de tilfælde, hvor et af jobbets opgaver er at holde foredrag, webinarer, seminarer og lignende. Altså hvor et af kravene til stillingen er, at kandidaten føler sig hjemme i at holde en præsentation foran mange mennesker. Desuden kan det også være oplagt, hvis jobbet indeholder krav som videoredigering og det at kunne optage videoer. Hvis kandidaten uploader en videoansøgning, får du vedkommendes kompetencer at se på en “show it, don’t tell it”-måde.

Er du endnu ikke kunde hos HR-ON, og ønsker du at oprette en ansøgningsformular med mulighed for at uploade en video? Så prøv en gratis demo allerede i dag.