5 hurtige greb til bedre medarbejdertrivsel (uden store budgetter)
Medarbejdertrivsel tager tid. Det kan koste penge, være komplekst, frustrerende, givende – og alt derimellem. I HR findes der heldigvis mange måder at gribe trivslen an på, både gennem konkrete initiativer og digitale værktøjer. Her får du fem greb, du kan bruge i virksomheden – uden at det koster det hvide ud af øjnene.
Vi siger ofte, at sundhed ikke har en pris, og det er vi enige i. Men sidder du i HR og arbejder med medarbejdertrivsel, ved du også, at virkeligheden ser lidt anderledes ud. Budgetter, prioriteringer og forventninger følger med. Så hvad gør man? Sandheden er, at der ikke findes én løsning, der passer til alle virksomheder. Men der findes mange små, effektive tiltag, som kan gøre en reel forskel.
Kort opsummering (TL;DR)
Medarbejdertrivsel er blevet en afgørende del af moderne HR og employee experience. Det handler ikke kun om trivsel og arbejdsmiljø, men også om engagement, fastholdelse og performance.
I dette blogindlæg får du:
- hvordan virksomheder arbejder med medarbejdertrivsel i 2026
- hvorfor trivselsmålinger kræver handling og opfølgning
- hvordan HR-ON Wellbeing kan hjælpe med anonym trivselsmåling og forebyggelse af mistrivsel
Kort sagt: Du behøver ikke et kæmpe budget for at arbejde effektivt med medarbejdertrivsel, men du har brug for de rigtige værktøjer, indsatser og prioriteringer.
Ved du egentlig, hvor meget din virksomhed investerer i medarbejdertrivsel i dag? Når man arbejder med trivsel på arbejdspladsen, kan man – hvis man ikke er forberedt – nemt ende i faldgruber, der både koster tid, penge og engagement. Derfor handler det ikke kun om at gøre noget,men om at gøre det rigtige.
INDHOLD
Hvad er medarbejdertrivsel?
Medarbejdertrivsel som konkurrenceparameter
5 hurtige greb til medarbejdertrivsel
Typiske fejl virksomheder laver med medarbejdertrivsel
Medarbejdertrivselsundersøgelse: sådan kommer du i gang
Brug af software til medarbejdertrivsel (fordele og muligheder)
Trends inden for medarbejdertrivsel
FAQ: Hvad er medarbejdertrivsel?
Hvad er medarbejdertrivsel?
Medarbejdertrivsel dækker over den fysiske, psykiske og sociale trivsel, som medarbejdere oplever i deres arbejdsliv. Det er altså ikke én indsats eller ét område, der afgør, om trivslen er høj; det er summen af mange faktorer. Arbejdsmiljø, ledelse, samarbejde, mening i arbejdet og balance mellem arbejde og privatliv spiller alle ind.
Med andre ord: Virksomheders medarbejdertrivsel er kompleks. Og netop derfor kan det også føles uoverskueligt at arbejde strategisk med det.
Samtidig peger flere tendenser på, at måden, vi arbejder med medarbejdertrivsel, er under forandring – og i 2026 er udviklingen kun blevet tydeligere. Her er fire trends, der i særlig grad påvirker virksomheders tilgang til medarbejdertrivsel (læs mere i afsnittet ‘Trends inden for medarbejdertrivsel’ i dette blogindlæg):
- Holistisk trivsel: fokus på hele mennesket, ikke kun det arbejdsmæssige
- Trivsel som konkurrenceparameter: trivsel bliver afgørende for at tiltrække og fastholde medarbejdere
- Mere handling på feedback: målinger er ikke nok; der skal følges op
- Gentænkning af ROI på trivsel: værdi måles ikke kun i kroner, men også i engagement, fastholdelse og performance
Det kan måske lyde som noget, der kræver store strategier og endnu større budgetter. Men sådan behøver det ikke at være. Mange af de vigtigste greb for bedre medarbejdertrivsel handler i virkeligheden om vaner, opmærksomhed og små justeringer i hverdagen.
Og netop det gør medarbejdertrivsel interessant i 2026, ikke kun som en intern HR-indsats, men som noget, der i stigende grad kan mærkes uden for organisationen.
Medarbejdertrivsel som konkurrenceparameter
En medarbejderstab, der trives og er glad for sit arbejde, er en god grund i sig selv for at arbejde med trivsel, men vi kan dog ikke komme uden om, at medarbejdertrivsel også ses som en konkurrenceparameter.
Trivslen er også et fokusområde i ESG-rapporten – særligt under S (Social) – hvor virksomheder i stigende grad vurderes på deres evne til at sikre medarbejdernes sundhed og trivsel. Desuden har investorer i højere grad fokus på, hvordan virksomheder arbejder med medarbejdernes velbefindende, da det anses som afgørende for langsigtet organisatorisk succes.
For virksomheder betyder fokusset, at trivsel ikke blot er en intern HR-opgave, men en prioritet, der kan påvirke både tiltrækning og fastholdelse. I en fremtid præget af øget konkurrence om arbejdskraft og højere forventninger fra både medarbejdere og omverdenen bliver evnen til at skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø afgørende.
Og for medarbejderne betyder det øgede fokus, at deres arbejdsliv i højere grad prioriteres og struktureres med henblik på både mental og fysisk sundhed. Det kan føre til øget arbejdsglæde og engagement, hvilket ikke kun gavner den enkelte, men også styrker organisationen som helhed
5 hurtige greb til medarbejdertrivsel
Står du og tænker “okay, hvor skal jeg starte?”, kan du her få fem hurtige greb til, hvor du kan sætte ind for at styrke medarbejdertrivslen. Er du i stedet nysgerrig på software til medarbejdertrivsel, kan du springe videre til afsnittet ‘Brug af software til medarbejdertrivsel (fordele og muligheder)’.
- Revurder din trivselssamtale: Overvej, om ledere har gode forberedelsesmuligheder og relevante spørgsmål til rådighed. Du kan få flere tips til forberedelse af leder og medarbejder her.
- Ikke kun årlige målinger: Trivsel bør ikke kun måles én gang om året. Overvej korte, hyppige pulsmålinger eller faste check-ins.
- Klargør ledernes ansvar for trivsel: Er det tydeligt, hvad der forventes af ledere i arbejdet med trivsel, og har de kompetencerne til det?
- Gør opfølgning konkret og synlig: Sørg for, at indsatser på baggrund af trivselsundersøgelser bliver kommunikeret og fulgt op, så medarbejderne oplever handling.
- Prioritér psykisk og fysisk trivsel i hverdagen: Skab rammer, hvor der er fokus på at skabe gode trivselsrammer både fysisk og psykisk
Grebene er gode steder at starte og finde ud af, hvad der giver mening at arbejde videre med i din virksomhed. Husk, at trivsel ikke ændrer sig over natten – arbejdet tager tid.
Typiske fejl virksomheder laver med medarbejdertrivsel
Mon ikke du har hørt eller set vittigheder online om, at en pizza betalt af virksomheden løser alle medarbejdernes problemer? Det kan vi blive enige om, at det nok ikke er det bedste valg. En hurtig Google-søgning på ‘medarbejderundersøgelse online‘ viser mange muligheder og systemer, man kan tage i brug, men der tales sjældent om, hvad du som virksomhed måske gør forkert.
Der findes nemlig forskellige områder, hvor trivslen kan blive påvirket:
Kilde: World Health Organization (WHO). Mental health at work. WHO, 2022.
En fejl, mange virksomheder ubevidst kommer til at begå, er at afgrænse medarbejdertrivsel for snævert. Det kan for eksempel ske, når man kun arbejder med 5 ud af de 13 områder ovenfor – og dermed overser andre væsentlige faktorer, som også har stor betydning for medarbejdernes mentale trivsel og arbejdsmiljø.
Andre typiske fejl kan være, at man brænder så meget for trivslen, at man sender alt for mange trivselsmålinger ud – og alt for ofte. Det kan føre til træthed blandt medarbejderne og mindske værdien af feedbacken. I den anden ende af skalaen ser man også virksomheder, der slet ikke arbejder strategisk med trivsel fra et ledelsesmæssigt perspektiv, og dermed mangler både retning, ansvar og opfølgning på området.
Hvad gør vi i HR-ON?
Udover den store årlige trivselsundersøgelse bruger vi trivselsmålingen fra Wellbeing, der minder os om, at vi skal mærke efter og lave et check-in. Er der noget, man skal være opmærksom på, så har vi et Response Team, som er klar til at hjælpe.
Medarbejdertrivselsundersøgelse: sådan kommer du i gang
For at komme i gang med at undersøge medarbejdernes trivsel er en medarbejderundersøgelse et godt sted at starte. Du kan bruge de fem hurtige greb, tidligere beskrevet i blogindlægget, som et udgangspunkt, men egentlig er der lige et trin før grebene, og det er research.
Undersøg, hvor meget tid og hvor mange ressourcer du har til at arbejde med trivsel og hvad der kan automatiseres. Der findes nemlig forskellige løsninger til medarbejdertrivsel og arbejdsmiljø.
Du kan stille dig selv følgende spørgsmål:
- Bliver trivsel først synlig for sent?
- Har jeg et manglende overblik over arbejdsmiljøet?
- Bliver mit trivselsarbejde for reaktivt?
- Mangler ledere støtte til opfølgning?
- Bliver medarbejdernes stemme let væk i processen?
- Hænger trivsel og arbejdsmiljø sammen?
Når du har besvaret spørgsmålene, kan du kortlægge en klar plan for, hvilke næste trin der skal tages for at øge eller udvikle din medarbejdertrivsel. Og her har du også mulighed for at bruge værktøjer til hjælp.
Brug af software til medarbejdertrivsel (fordele og muligheder)
Som HR-medarbejder er du nok bekendt med forskellige softwareløsninger, der på hver deres måde understøtter din arbejdsgang. Særligt en softwareløsning, der kan indhente data om trivselsarbejdet og give et samlet billede af medarbejderstaben, bliver et stigende need-to-have, da et datagrundlag kan mere end blot mavefornemmelser.
Derudover er det en fordel at have en software til anonym trivselsmåling som HR-ON Wellbeing. Med en anonym trivselsmåling har man mulighed for at få et check-in hos medarbejderne, uden at de skal føle et pres for at svare med navn. Anonymisering kan give en vis tryghed.
Og nej, man skal ikke have de store endeløse budgetter for en god trivselssoftwareløsning. Hver virksomhed har sine specifikke behov og sin særlige størrelse, og det skal prisen kunne matche. Du kan prøve vores prisberegner, hvis du vil vide, hvor meget HR-ON koster for dig.
Trends inden for medarbejdertrivsel
I dag betragter mange virksomheder medarbejdertrivsel som en vigtig del af både forretning, kultur og ledelse. Det viser 2025 Employer Well-being Strategy Survey fra Business Group on Health, hvor særligt mental sundhed fylder mere end nogensinde før.
En af de tydeligste trends er det stigende fokus på mental trivsel. Stress, arbejdspres, psykologisk tryghed og adgang til støtte er blevet centrale temaer på mange arbejdspladser.
Samtidig arbejder flere virksomheder mere helhedsorienteret med trivsel. Fokus er rykket fra kun fysisk sundhed til også at omfatte blandt andet work-life balance, fleksibilitet, sociale relationer og økonomisk tryghed.
En anden tydelig udvikling er, at virksomheder ønsker mere dokumentation for effekten af deres trivselsindsatser. Det er ikke længere nok blot at tilbyde trivselstiltag – organisationer vil også vide, om indsatserne faktisk gør en forskel for medarbejdernes engagement, trivsel og fastholdelse.
Derudover fylder forebyggelse mere end tidligere. Mange virksomheder investerer i initiativer, der skal forebygge stress og mistrivsel, før problemerne vokser sig store. Det kan du bl.a. få med et Response Team fra HR-ON Wellbeing, hvor psykologer, trivselseksperter og terapeuter rækker ud, før små problemer får lov til at vokse.
Fremtiden for medarbejdertrivslen kommer i stigende grad til at fokusere på forebyggelse og data – det kan du roligt få med HR-ON Wellbeing. Du kan læse mere om produktet på vores hjemmeside eller booke en demo med en af vores salgskonsulenter, hvis du vil høre mere.
FAQ: Hvad er medarbejdertrivsel?
Hvad er medarbejdertrivsel?
Medarbejdertrivsel handler om, hvordan medarbejdere trives på arbejdspladsen – både mentalt, socialt og arbejdsmæssigt. God trivsel kan føre til højere engagement, bedre samarbejde og øget produktivitet.
Hvordan implementerer jeg en medarbejderundersøgelse online?
Start med at definere formålet: Hvad vil du måle, og hvorfor? Vælg derefter en platform til medarbejderundersøgelse online, der sikrer anonymitet. Du kan eksempelvis bruge HR-ON Wellbeing.
Hvilken software kan jeg bruge til medarbejdertrivsel i en mellemstor virksomhed?
Som en mellemstor virksomhed kan du bruge HR-ON Wellbeing til medarbejdertrivsel. HR-ON er en løsning, der er både fleksibel og skalerbar. Vælg software til medarbejdertrivsel, der kan vokse med organisationen og samtidig er nem at implementere.
Hvilke platforme tilbyder medarbejdertrivselsmålinger i Danmark?
Der findes flere platforme på markedet, men det vigtigste er at vælge en løsning, der kombinerer anonymitet, brugervenlighed og datadrevet indsigt, så du kan handle på resultaterne. Danske HR-ON tilbyder trivselsplatformen HR-ON Wellbeing.
Hvordan forbedrer man medarbejdertrivsel på arbejdspladsen?
Man forbedrer medarbejdertrivsel ved at arbejde aktivt med arbejdsmiljø, ledelse og medarbejderfeedback. Trivselsmålinger, som du kan foretage med HR-ON Wellbeing, kan hjælpe med at identificere udfordringer og skabe målrettede forbedringer.