HR-ON hædret som banebrydende innovatører med international pris i Kina
Det er i kategorien “Benchmark Innovators,” at HR-ON netop har vundet en international pris. HR-ONs CEO, Ali E. Cevik, modtog prisen i Beijing, hvor han også var inviteret til at holde oplæg.
For 2. år i træk har HR-ON vundet en pris, som det anerkendte globale netværk, Thinkers50, står bag sammen med den kinesiske producent af hvidevarer, Haier. Prisen blev tildelt i Beijing i Kina den 19. september 2025, hvor HR-ONs CEO, Ali E. Cevik, modtog prisen.
Det er blandt store organisationer fra hele verden, at HR-ON har vundet en ZeroDX award i kategorien “Benchmark Innovators” (frit oversat til “Benchmark-innovatører”). Det betyder, at HR-ON nu på verdensplan er hyldet for en banebrydende måde at drive virksomhed på.

Vinderne af ZeroDX Award 2025 i kategorien Benchmark Innovators.
Nye standarder for progressiv ledelse
Prisen for “Benchmark-innovatører” går til virksomheder, der:
- Gennem deres vision, værdier, styrke og vedholdenhed formår at skabe nye standarder for anvendelsen af progressiv ledelse
- De fastsætter de standarder, som andre følger
Det glæder HR-ONs CEO, at virksomheden har vundet en pris i den kategori. Sidste år vandt HR-ON i kategorien “Emergent Excellent”, og i år blev det så til en pris i kategorien “Benchmark Innovators”.
“Det er en kæmpe anerkendelse, at vi nu for andet år i træk modtager en global pris for vores måde at drive virksomhed på. At blive hyldet som benchmark-innovatører viser, at vi ikke bare følger udviklingen – vi er med til at sætte nye standarder. Det er en sejr for hele teamet og for den kultur af tillid og selvledelse, vi bygger HR-ON på,” siger Ali E. Cevik, CEO i HR-ON.
Nomineret af virksomhedsrebeller
Det er organisationen Corporate Rebels, der har nomineret HR-ON til prisen. En organisation, der samler virksomheder, der drives på en moderne selvledende måde.
Prisen er uddelt til et show i Kina, der hylder de mest progressive organisationer i verden. Her var Ali E. Cevik også inviteret til at holde en keynote om HR-ONs måde at arbejde med værdibaseret selvledelse på.
I forbindelse med sidste års nominering, skrev Corporate Rebels et portræt af HR-ON, der kan læses her: Revolutionizing HR Tech with a Human-Centric Approach: The Case of HR-ON.
Læs også: HR-ON har vundet en international pris
FAKTA
- HR-ON vinder en ZeroDX award 2025 i kategorien “Benchmark Innovators”
- Prisen går til en organisation eller virksomhed, der er lykkes med at fjerne de traditionelle hierarkier til fordel for kort distance til kunderne, selvledelse og at medarbejderne tager del i virksomhedens økonomiske overskud.
- Bag prisen står Thinkers50’s Business Ecosystem Alliance og den kinesiske producent af hårde hvidevarer Haier samt Gary Hamels MLab
- Det er organisationen Corporate Rebels, der har nomineret HR-ON til prisen
- HR-ON er nomineret, fordi virksomheden følger principperne for RenDanHeYi (forklares herunder) i måden at arbejde på
- RenDanHeYi en model, der går ud på, at medarbejdere (Ren), og deres nyskabende evner bør tilpasse sig kundernes behov (Dan). Det skaber værdi. Modellen lægger vægt på, at den enkelte tager ansvar, og at rollerne i organisationen/virksomheden er dynamiske (HeYi)
FAQ: Hvorfor vinder HR-ON en international pris for at være banebrydende innovatører?
Hvilken pris vinder HR-ON?
HR-ON har vundet en ZeroDX award 2025. Prisen blev uddelt til et show i Kina i september, der hylder de mest progressive organisationer i verden. Det er den kinesiske producent Haier, Gary Hamel & Michele Zanini’s MLab og Thinkers50’s Business Ecosystem Alliance, der står bag prisen.
Hvorfor er HR-ON nomineret til en pris?
HR-ON er nomineret til en ZeroDX award 2025 for den banebrydende måde at drive en virksomhed på med blandt andet værdibaseret selvledelse.
Hvordan drives HR-ON som en virksomhed uden traditionelt hierarki?
I HR-ON arbejder vi med værdibaseret selvledelse, der kort betyder, at vi er en virksomhed uden traditionelle hierarkier, og hvor beslutninger træffes i de enkelte teams. Vi arbejder ud fra principperne i vores Medarbejdermanifest, som du kan læse her.
Hvilke andre priser har HR-ON fået?
HR-ON vandt også en ZeroDX-award i 2024, men i en anden kategori end den, HR-ON nu vinder en ZeroDX-award for i 2025. Deruodver har virksomheden syv Børsen Gazeller, der uddeles til virksomheder, der i løbet af fire regnskabsår hvert år har haft en positiv vækst.
Desuden HR-ONs CEO, Ali E. Cevik, fået EY’s inspirationspris for bl.a. at bryde mønstre og sætte mangfoldigheden aktivt i spil.