Hvordan arbejder man med trivsel på arbejdspladsen. Få tips og gratis trivselskort.

Trivsel på arbejdspladsen: Få gratis Trivselskort

Trivsel på arbejdspladsen: Få gratis Trivselskort 1200 628 HR-ON

Trivsel på arbejdspladsen: Få gratis Trivselskort

Trivsel på arbejdspladsen er mere end bare et buzzword – det er nøglen til et tilfredsstillende og produktivt arbejdsliv. Her dykker vi ned i, hvad trivsel virkelig betyder, og hvordan du kan skabe det i din egen arbejdssituation. Fra teori til konkrete handlinger – vi introducerer vores Trivselskort. 

Hvorfor sætte fokus på arbejdspladsen? Vores opfattelse af arbejdsmiljøet har udviklet sig hurtigt, siden vi begyndte at arbejde. Vores arbejde skal nemlig nu også (for de fleste af os) give mening. Ifølge en rapport fra Krifa og Videnscenter for God Arbejdslyst, er arbejdet en kæmpe del af vores hverdag. 

Arbejde og arbejdspladsen er mere end bare et sted, vi tjener vores løn og løser opgaver. Når vi trives på jobbet, føler vi os bedre tilpas og mere stolte over det, vi laver. Men når tingene går skævt, kan det virkelig tære på os. Stress, sygdomme og bare det at føle sig utilpas på arbejdet, kan få hele vores liv til at vakle. Så ja, arbejdet betyder virkelig noget.

Trivsel på arbejdspladsen kan defineres som “en tilstand, hvor medarbejderne føler sig tilfredse med deres arbejdsopgaver, oplever en følelse af samhørighed og fællesskab og har en passende work-life balance”. Men mon ikke dette er kun er en side af sagen? Trivsel betyder nemlig også noget for virksomheden, og hvorfor er det vigtigt, at virksomheder fokuserer på trivsel?

Trivselskort: En guide til et gladere og mere produktivt arbejdsliv for medarbejdere og virksomhed

Det helt korte svar er: trivsel påvirker bundlinjen. Når virksomheder investerer i medarbejdernes trivsel, betaler det sig ikke kun i form af et mere positivt arbejdsmiljø, men også direkte på bundlinjen. Engagerede medarbejdere, der føler sig værdsatte og motiverede, er mere tilbøjelige til at yde deres bedste og bidrage til virksomhedens vækst og succes. 

Men når det er tid til at smøge ærmerne op og virkelig få styr på trivslen, hvilke værktøjer skal så trækkes frem fra værktøjskassen for at undersøge og forbedre trivslen? Du har sikkert hørt om HR-systemer, som kan sende engagement med spørgsmål, eller medarbejderapps som kan “måle temperaturen” i virksomheden med en pulsmåling.  

Nu har du mulighed for at udvide din værktøjskasse! Få vores trivselskort og giv trivslen et boost. Download dem her og følg med, når vi præsenterer kortene, hvilke teorier der ligger til grund, og hvordan de kan anvendes.

Download Trivselskort

Arbejd med trivsel på arbejdspladsen: Sådan bruger du Trivselskortene

Selvom der er en positiv sammenhæng mellem arbejdslyst og resultater, er det moderne arbejdsliv også en kilde til stress og mistrivsel for mange. Næsten 7 ud af 10 medarbejdere på danske arbejdspladser angiver, at det er meget vigtigt for dem, at deres arbejde bidrager til deres trivsel og arbejdslyst.

Der findes mange måder, hvordan du kan arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Vi har her valgt at bruge kort, som bliver et værktøj til dialog og første skridt i trivselsarbejdet.

Vi opdeler spillets indhold og anvendelse i 3 sektioner. På den måde får du en grundig forståelse af (1) den teoretiske baggrund bag kortenes skabelse, (2) kortenes formål på arbejdspladsen og (3) en gennemgang af, hvordan kortene anvendes i praksis.

TRIVSELSKORT KORT FORTALT

Trivselskort til arbejdspladsen er baseret på tre teoretiske søjler: skyggetemaer, medarbejderarketyper og sociodrama. 

  • Skyggetemaer fra Ralph Stacey omhandler skjulte samtaler og udfordringer, som ikke tales højt om på arbejdspladsen. 
  • Helle Heins medarbejderarketyper hjælper ledere med at forstå forskellige adfærdsmønstre og tilpasse deres strategier. 
  • Sociodrama af Jacob Levy Moreno bruger sociodrama til at undersøge og løse sociale og organisatoriske udfordringer. 

Kortene er designet til at skabe åben dialog om trivsel i et sikkert miljø, hvor medarbejdere kan udforske følelser og udfordringer gennem fiktive scenarier. 

Kortene er et værktøj og bør bruges kontinuerligt for at opnå den bedste effekt. Målgruppen er primært kontormedarbejdere, men kortene kan tilpasses til forskellige arbejdspladser og behov.

Den teoretiske baggrund bag kortenes skabelse: Skyggetemaer, medarbejderarketyper og sociodrama

Trivselskortene er bygget på 3 søjler ud fra valgte teorier og metoder. Selvom kortene tilbyder værdifuld indsigt, kan de ikke dække alle aspekter fuldstændigt, for med et tilvalg kommer der også fravalg af andre teorier, metoder og praksisser.

Første søjle bygger på ‘skyggetemaer’ fra Ralp Stacey. ‘Skyggetemaer’ i organisationer er de skjulte samtaler, udfordringer og dynamikker, som man ikke taler højt om på arbejdspladsen. Skyggetemaer drøftes i mindre, men tillidsfulde grupper. Har man ikke en kultur eller miljø i virksomheden, hvor der er plads til bl.a. at tale om emner der påvirker en, og derfor kan det være svært at forøge trivslen eller gøre noget ved mistrivsel. 

Anden søjle bygger på Helle Heins medarbejderarketyper, der omfatter primadonnaer, introverte og ekstroverte præstationstrippere, pragmatikere og lønmodtagere. Disse arketyper repræsenterer forskellige adfærdsmønstre og holdninger hos medarbejdere på arbejdspladsen. Ved at forstå disse arketyper kan ledere tilpasse deres ledelsesstrategier og kommunikation mere effektivt. 

Tredje søjle handler om brugen af sociodrama af Jacob Levy Moreno. Sociodrama er en metode, hvor deltagerne spiller roller i en gruppe for at undersøge og løse udfordringer. Organisationer kan bruge sociodrama til at forstå dynamikker og konflikter bedre, fremme samarbejde og udvikle løsninger på komplekse udfordringer.

Hvorfor du skal bruge kortene til trivsel på arbejdspladsen: Formål og målgruppe

Formålet med spillekortene er, at man i sikre rammer kan tale åbent om trivlsen, uden at en medarbejder står for skud. Eksempelvis kan mistrivsel være et skyggetema, som man kun taler om i små fortrolige grupper. Hvordan kan man få det ud i lyset uden at være bange for, hvad andre tænker? Det er her, spillekortene kommer ind i billedet. At spille på fiktion er nemmere, end hvis man taler ud fra et konkret, personligt tilfælde.

Dog er trivselskortene altså et værktøj og ikke løsningen på trivelsspørgsmålet. Et spil løser ikke noget, prøv derfor at bruge spillet kontinuerligt og tag den viden I kommer frem til videre som noget konkret, I kan handle på. 

Tilpas derfor kortene, så de passer ind i jeres virksomhed. Kan I bruge nogle af kortene som en måde at starte en samtale på, eller vil I lave egne kort, så er det også okay. 

Afdelingslederens rolle som facilitator
Og undrer du dig over, hvorfor vi ikke har nævnt noget om afdelingslederens rolle? Afdelingslederen kan agere facilitator til at sætte spillet i gang, men hvorvidt vedkommende skal være med i spillet, kan diskuteres. 

Nogle medarbejdere vil måske foretrække, at afdelingslederen ikke spiller med, andre ønsker måske det modsatte. Aftal i jeres grupper, hvordan I forholder jer til afdelingslederrollen. Optimalt set skal lederen notere løsningsforslagene og ud fra dem tage trivselsarbejdet med videre. Nedskrivningen kan også laves sammen i gruppen.

Sammen om trivsel på arbejdspladsen: Aktiviteter med alle

Trivselskortene med de fiktive scenarier er en mulighed for at snakke om emner og følelser, man ikke nødvendigvis vil åbne op om, hvis man skulle tale ud fra egne oplevelser på kontoret – hvem ville så være tilpas med at dele dem med alle?

Nettop fiktion kan gavne virksomheder, det er en aktivitet, alle kan være med til og projektere sine følerlser over i: man lærer gennem et sikkert miljø og gennem en blanding af interaktioner mellem medarbejderes erfaringer og perspektiver, der tilsammen kan være de første spæde steps mod at arbejde med trivsel. 

Man kan ikke komme udenom, at trivsel er en vigtig faktor allerede ved onboardingens begyndelse. Mistrivsel kan i værste fald føre til, at medarbejderen søger væk fra arbejdspladsen eller føre til stress, som man også skal forbygge i virksomheden.

Når I går sammen om at øge trivslen på arbejdspladsen, kan I komme frem til gode, og måske endda usete løsninger, som jeres virksomhed endnu ikke har prøvet. 

Vi glæder os til, at I tager trivselskortene i brug, og vi er spændte på, hvordan I vil bruge resultaterne. Download kortene lige her.

Book en demo med HR-ON Staff

FAQ: Hvad er trivselskort til arbejdspladsen?

  • Trivsel på arbejdspladsen er medarbejdernes oplevelse af velvære, tilfredshed og motivation i deres arbejdsmiljø.

  • Trivsel på arbejdspladsen er vigtig, fordi det øger produktivitet, reducerer sygefravær og fremmer et positivt arbejdsmiljø.

  • Spillekortene, som du kan downloade her, er et sæt øvelseskort, som virksomheder med kontormedarbejdere kan bruge til at arbejde med trivsel.

  • Spillet spilles i grupper, hvor man løser fiktive scenarier, her er det vigtigt, at spillerne lever sig ind i scenarierne.