Onboardingsplan 101: Hent HR-chefens guide til pre- og onboarding
Sommerfugle i maven og kroppen fuld af spændt energi. Men den gode nervøsitet kan hurtigt blive til usikkerhed, hvis modtagelsen blot lyder: “Velkommen! Her er dine opgaver.” En gennemtænkt onboardingsplan gør hele forskellen.
Læs med og hent HR-chefens guide til pre- og onboarding lige her.
En god start betyder mere, end man tror. Tænk bare på, hvordan visse minder står ekstra klart i hukommelsen – for eksempel, når nogen spørger: “Hvordan var din første arbejdsdag i [indsæt din virksomhed her]?”
Netop opgaven med at sikre en god onboarding falder ofte under HR-afdelingens ansvar. Men en buket blomster eller lidt virksomhedsmerch er ikke nok. En analyse viser at, 34 % af medarbejderne oplever, at der slet ikke findes en egentlig onboardingsplan i virksomheden.
Selvom onboarding kan se forskellig ud fra virksomhed til virksomhed, er der tre vigtige elementer, der kan styrke en mere professionel og gennemtænkt onboardingproces. Læs med og hent guiden, der er udarbejdet af onboarding specialist og organisationspsykolog Christian Harpelund.
INDHOLD:
Hvorfor have en onboardingsplan?
Skab overblik i din onboardingsplan med et HR- og rekrutteringssystem
Onboardingsplan step 1: Den gode start før starten
Onboardingsplan step 2: Garantien for høj performance
Onboardingsplan step 3: Ledere som onboarding managers
Sluttidspunktet for en onboardingsplan
FAQ: Hvad er en onboardingsplan
Hvorfor have en onboardingsplan?
I en tid med stigende medarbejderomsætning og hård konkurrence om talenter, er en struktureret onboardingsplan ikke blot et nice-to-have – det er en nødvendighed. En onboardingsplan hjælper med at skabe en rød tråd fra rekruttering til fuld integration og sikrer, at nye medarbejdere hurtigt føler sig trygge, engagerede og klar til at bidrage.
Når onboarding bliver en planlagt og strategisk proces, reduceres risikoen for, at nye medarbejdere forlader stillingen i utide. Det betyder, at den gode start begynder før starten, altså i preboarding med et gennemtænkt preboarding program.
Konsistens i medarbejderrejsen er til gavn både for nye kolleger og medarbejder der arbejder med onboarding. Klarhed over, hvilke steps der tages, og hvad formålet er, kan give de urolige sommerfugle i maven en dæmper for begge parter. Skal arbejdet koordineres og gøres nemmere kan du bruge et HR- og rekrutteringssystem.
Skab overblik i din onboardingsplan med et HR- og rekrutteringssystem
Nu om dage har mange allerede et HR- og rekrutteringssystem, der gør medarbejderrejsen nemmere. Opgaver er opsat og automatiseret i systemet, og alt kører, som det skal. Måske er du på udkig efter et system – eller blot nysgerrig på, hvad sådanne systemer egentlig kan.
Alt for mange administrative byrder kan føre til, at onboarding nedprioriteres eller ender i fejlrekrutteringer, der kan koste op mod 30 % af den nye medarbejders løn. Derfor giver det mening at bruge tiden klogt: Læg onboardingplanen ind i et HR- og rekrutteringssystem og lad den køre automatisk. Så er det eneste, du skal gøre, at opdatere og vedligeholde planen, når der sker ændringer.
Et integreret HR- og rekrutteringssystem er ikke bare praktisk, det er en strategisk partner i arbejdet med at skabe en succesfuld onboarding, der engagerer og effektiviserer. Det er let med HR-ON Staff og Recruit. Her kan du opsætte og automatisere processer ét sted. Ikke flere forskellige dokumenter og systemer, saml hele medarbejderrejsen i ét.
Sådan gør vi i HR-ON
Når en ny kollega starter hos os, tager vi selvfølgelig Recruit og Staff i brug. Først håndterer vi rekrutteringen i Recruit, og så snart processen er afsluttet, overføres medarbejderdata automatisk til Staff. Mangler der information, sender vi en Engagement direkte fra Staff for at indhente det. Herefter går onboardingprocessen i gang. I Staff kobler vi opgaver og relevante kolleger på, så alle ved, hvad der skal ske. Det sikrer, at den nye kollega får en god start, og at vi andre er klædt godt på til at tage imod.
Onboardingsplan step 1: Den gode start før starten
Okay, nu er det tid til at spidse blyanten og lytte godt efter. Når du tænker på en onboardingsplan, skal du faktisk starte et trin før, nemlig med preboarding. En god begyndelse starter med, at du har en tjekliste, der grundigt dækker alle de nødvendige trin.
Helt enkelt skal du spørge dig selv: Hvem tager kontakt til den nye kollega? Der bør være en kontinuerlig kommunikation hele vejen fra kontraktunderskrivelsen og frem til selve onboardingen.
Kommunikationen kræver intern koordinering og aftaler med alle involverede medarbejdere, så man ved, hvem der kommunikerer, hvor ofte og hvilken rolle man selv har. Desuden skal I også tage stilling til, hvilke medier der skal bruges i preboardingen. Er det nok med mails, eller giver det mening at supplere med videoer, billeder eller noget helt tredje?
Del preboardingen op i trin og gør det nemmere for jer selv. Start med at overveje, hvilke trin det giver mening at inkludere i jeres forløb, og tænk derefter over, om det vil være relevant at bruge en video, et spørgeskema eller noget andet, som passer godt til det enkelte trin.
Det ideelle preboarding program:
Step 1: Send en velkomsthilsen (kan være fra CEO eller øverste leder)
Step 2: Indslusning i kultur og værdier (hvem er I som enhed?)
Step 3: Vision og strategier (hvem er I som virksomhed?)
Step 4: Mød din Buddy (en kort videohilsen, mail eller billeder)
Step 5: Program for de første 14 dage (dokument så jere nye kollega er informeret)
Step 6: Mangler du noget (send et spørgeskema ug tjek af, at jere nye kollega er klar)
Onboardingsplan step 2: Garantien for høj performance
På medarbejderens første arbejdsdag skal alt være klar, så der ikke opstår tvivl eller misforståelser. Og når vi siger klar, betyder det ikke, at det lige er blevet gjort i sidste øjeblik, men at der har været styr på det hele siden preboardingen.
Hvis man vil sikre høj performance hos sine medarbejdere, er det vigtigt, at der både økonomisk og tidsmæssigt investeres lige meget i rekruttering og i pre- og onboarding. Det er ikke tilstrækkeligt kun at fokusere på rekruttering og dens KPI’er. En onboarding kan nemlig tage op til seks måneder, før en medarbejder er godt inde i arbejdet og kulturen – man skal ikke forvente, at de er fuldt oppe i gear efter to til fire uger.
Det tager tid at falde til i både arbejdsopgaver og det sociale fællesskab. Derfor er det heller ikke optimalt at gå ud fra, at onboardingen hurtigt skal overstås, så hverdagen kan tage over med det samme. Men hvordan sikrer man så høj performance? Det kan du og din virksomhed gøre ved at fokusere på seks overordnede kategorier, som en medarbejder bør gennemgå.
Vejen til performance sker gennem 6 kategorier
– Kultur
– Regler
– Netværk
– Samarbejde
– Kompetencer
– Resultater
Onboardingsplan step 3: Ledere som onboarding managers
Et sidste step i en succesfuld onboarding er lederens rolle som onboarding manager. Selvom en onboardingplan ofte involverer flere aktører, er det typisk lederen, der byder den nye medarbejder velkommen og er den primære kontaktperson i de første dage.
Det er med andre ord lederen, der i praksis skal eksekvere onboardingforløbet. Men har lederen reelt tid og overskud til at sætte sig ind i processen, eller ender dele af onboarding ofte med at blive udført på gefühl? Her kan HR med rette frustreres over, at den grundige indsats med at designe en struktureret onboarding ikke bliver anvendt fuldt ud i praksis.
Når ledere skal agere onboarding managers, kan der hurtigt opstå uensartethed og mangel på struktur, især hvis hver leder tilpasser onboardingforløbet i en sådan grad, at det afviger markant fra den fælles ramme.
Det kan for eksempel betyde, at én afdeling vægter bestemte elementer højt, mens en anden helt udelader dem. Hvilken oplevelse giver det den nye medarbejder, og hvilket indtryk efterlader det af organisationen?
For at sikre en sammenhængende og effektiv onboarding på tværs af organisationen, er det vigtigt, at HR klæder lederne godt på til rollen som onboarding managers. Det kan gøres ved at tydeliggøre de enkelte dele af onboardingforløbet, forklare formålet med processerne og vise, hvor der er mulighed for at tilpasse dem til den enkelte afdelings behov uden at miste den overordnede struktur.
Overvejelser til dig som er leder og onboarding manager
Skal alle onboardes på samme måde?
Nej. Ligesom ledelse bør tilpasses forskellige generationer, bør onboarding også afspejle, at både medarbejdere og virksomheder er forskellige. Strukturen kan gerne være ens, men overvej at tilpasse visse elementer. For eksempel kan første møde standardiseres, mens frokosten tilpasses – spis som team i stedet for at sende den nye alene til fællesfrokost på første dag.
Hvor meget kontakt skal du som leder have med HR?
Onboarding er ikke en daglig opgave. Derfor er det en god idé at tjekke ind med HR, inden du byder en ny kollega velkommen. Måske er der sket ændringer i onboardingprocessen, eller særlige forhold du skal være opmærksom på. På den måde er du altid opdateret – og klar til at give nye medarbejdere den bedst mulige start.
Kan du få sparring med andre onboarding managers?
I en travl hverdag er det ikke altid let at finde tid til sparring. Derfor kan det være værdifuldt at etablere et netværk af ledere, der mødes jævnligt for at dele erfaringer og perspektiver om deres onboarding. Det kan være internt i virksomheden eller som en del af et eksternt netværk. Vigtigst er, at der skabes et rum for refleksion og læring.
Sluttidspunktet for en onboardingsplan
En onboardingplan skal være gennemtænkt med fokus på at give den nye kollega den bedst mulige start og øge chancen for, at de bliver i virksomheden – noget der i sidste ende også kommer virksomheden til gode.
En klassisk fejl er dog at antage, at onboarding er afsluttet, når den formelle periode er ovre. I virkeligheden markerer dette tidspunkt blot overgangen til en ny fase, hvor det handler om, at den nye medarbejder, sammen med resten af teamet, skal trives.
Derfor bør næste skridt være en kontinuerlig indsats for at fremme trivsel på arbejdspladsen. Det kan ske gennem løbende kommunikation, som for eksempel månedlige nyheder, trivselsmålinger, hvor du tager temperaturen på arbejdsmiljøet, eller små engagements, der giver indblik i, hvad der fungerer godt, og hvor der er potentiale for forbedring.
Hele rejsen fra preboarding til trivsel kan samles i ét system som HR-ON Staff. HR-platformen bliver din hjælpende hånd og automatiserer processer, der ellers ville kræve manuelt arbejde og tage tid fra vigtig medarbejderudvikling.
Er du nysgerrig på, hvordan systemet kan hjælpe dig? Så prøv vores prisberegner eller book en demo med en af vores salgskonsulenter.
HENT DIN GUIDE HER
Klar til at blive onboardingmester? Start med at downloade HR-chefens guide til pre- og onboarding lige her.
FAQ: Hvad er en onboardingsplan?
Hvad er en onboardingsplan?
En onboardingsplan er en struktureret plan for, hvordan en ny medarbejder introduceres til virksomheden, kollegerne og arbejdsopgaverne.
Hvorfor er en onboardingsplan vigtig?
Den sikrer, at den nye medarbejder får en god start, føler sig velkommen og hurtigt bliver en del af teamet.
Hvad indeholder en god onboardingsplan?
Den indeholder typisk information om virksomheden, introduktion til teamet, oplæring i arbejdsopgaver, praktiske detaljer og løbende opfølgning.
Hvordan kan man gøre onboarding mere effektiv?
Ved at bruge digitale værktøjer, skabe en klar struktur og følge op løbende kan onboarding blive både mere personlig og mindre tidskrævende.