Foto: TV 2/Fyn
Med corona-udbruddet er muligheden for at holde jobsamtaler online blevet meget populært. En række virksomheder overalt i verden som tech-giganterne Google, Amazon og Facebook, skifter i øjeblikket personlige jobsamtaler ud med en digital af slagsen. Dette koncept kan være nyt for mange. Men i et ti år gammelt tv-interview med HR-ONs CEO, Ali E. Cevik, ser vi, at online jobsamtaler allerede dengang begyndte at spire frem.
Ali E. Cevik, grundlægger af HR-ON, forudsagde for ti år siden, at online jobsamtaler ville blive en naturlig del af den fremtidige rekrutteringsmetode. Han blev inviteret til at diskutere dette emne i et interview med TV /2Fyn.
Se interviewet her:
Klik her for at læse artiklen og se interviewet på TV /2Fyns hjemmeside.
Ville booste interaktion mellem virksomhed og kandidat
I tv-interviewet med Ali E. Cevik var fokus på videooptagelser og muligheden for at have en jobsamtale online. På det tidspunkt var Ali E. Cevik grundlægger og ejer af Jobview, en online jobportal.
I interviewet siger han:
“Vi forsøger at skabe mere interaktion mellem virksomhederne og vores mere end 50.000 brugere blandt andet ved at tilbyde video-CV, online interview og debatforum. Vi imødekommer naturligvis de forventninger, folk har til et jobsite og forsøger derudover at åbne deres øjne for de uudnyttede muligheder, der er på nettet.”
Det er især de økonomiske fordele for virksomhederne, der bliver fremhævet i tv-interviewet. Det at have mulighed for at afholde jobsamtaler via webcam er et billigt alternativ til at mødes ansigt til ansigt. Både virksomheden og kandidaten sparer tid og penge.
Foto: TV 2/Fyn
Foto: TV 2/Fyn
Over 5000 kandidater indbudt til online jobsamtale
Og den ti år gamle ide er som nævnt fuldt gangbar igen. HR-ON har netop lanceret en ny funktion, der giver kunder mulighed for at afholde jobsamtaler direkte i browseren. Denne funktion har vist sig at være ekstremt populær, og over 5000 kandidater blev inviteret til videointerviews inden for den første uge efter lanceringen.
HR-ONs CEO, Ali E. Cevik, får den dag i dag stadig nye ideer til fremtidige rekrutteringsværktøjer:
“Vi er også allerede i gang med at kigge på virtual reality og mixed reality i rekruttering – og den aktuelle situation gør måske, at det ikke virker alt for fjernt,” siger han.
Læs mere her: HR-ON lancerer ny feature: Hold jobsamtalen online – direkte i din browser