Reboarding

Reboarding – Hvorfor, hvornår og hvordan?

Reboarding – Hvorfor, hvornår og hvordan? 2200 1156 HR-ON
Julehat

Adventsartikel  //  Nr. 03

Reboarding – Hvorfor, hvornår og hvordan?

Adventsartikel  //  Nr. 03

Reboarding- Hvorfor, hvornår og hvordan?

Hvorfor er reboardingprocessen er vigtig?

Når en medarbejder kommer tilbage på kontoret efter en lang fraværsperiode, er det vigtigt at have en planlagt Reboardingproces ved hånden. Den ansatte har måske været væk fra arbejdspladsen på grund af sygdom, barsel, udstationering eller omstændige forandringer såsom Corona. Under deres fravær er der højst sandsynligt sket nogle forandringer i virksomheden, som de ikke kender til. Her vil en gennemtænkt Reboarding sørge for, at medarbejderen kan tilpasse sig kontorlivet nemmest og mest effektivt.

At vende tilbage til arbejdspladsen kan både være skræmmende socialt og fagligt. Når det kommer til Reboarding, er det ikke nødvendigt at gennemgå en Onboardingproces igen, da det vil være spild af ressourcer. Dog er det en god idé at sørge for en passende velkomst, hvor medarbejderen kan blive opfrisket på kontorlivet samt organisatoriske forandringer, som har fundet sted. Dette vil være gavnligt for både den ansatte og virksomheden.

Derfor har HR-ON og work-live-stay udarbejdet en Reboarding checkliste. Den er opbygget med fokuspunkter som praktisk, socialitet, fagligt og organisatorisk, hvilket kan hjælpe dine ansatte med deres tilbagevenden.

For at høre mere om emnet kan du se webinaret om Reboarding fra september 2021 med work-live-stay og Umbraco.

Reboarding – få råd og inspiration til fastholdelse af dine medarbejdere.

Se webinaret med Work life stay, HR-ON og Umbraco her.

Hvornår er reboarding relevant?

Som før nævnt er der mange grunde til, hvorfor en medarbejder har været væk i en længere periode fra arbejdspladsen. Mens den ansatte har været væk, har arbejdspladsen forandret sig på forskellige områder.

Særligt i år har medarbejdere og virksomheder i hele verden skulle vende tilbage til deres arbejdsplads efter 1,5 år med hjemmearbejde. I løbet af pandemien blev vi vant til fjernarbejde og videokonferencer, hvilket gør at det vil tage tid at tilpasse sig vanemæssigt til det nye arbejdsliv med nye rammer. 

Derfor er det afgørende at genintroducere medarbejderen til livet på kontoret, eventuelle ændringer af virksomhedens struktur, kontorets regler, og sidst men ikke mindst kollegaernes roller og ansvarsområder. Alle disse elementer er dækket ind i en Reboardingproces. Derudover er det endnu vigtigere med en gennemtænkt Reboardingproces, hvis det er et stort antal af ansatte, som kommer tilbage på kontoret på samme tid. 

Hvordan sikre du en effektiv og meningsfuld Reboardingprocess?

At anerkende, hvorfor en Reboardingproces er vigtig, er det første skridt. Men hvordan gør man Reboarding meningsfuld og til en effektiv oplevelse for sine medarbejdere?

HR-ON har samarbejdet med work-live-stay, hvor vi har udarbejdet en Reboarding Checkliste, som du kan bruge til at hjælpe dine ansatte med deres tilbagevenden til den forandrede arbejdsplads.

Work-live-stay foreslår, at man fokuserer på fire områder af Reboarding, heriblandt praktisk, social, faglig og organisatorisk.

Det praktiske aspekt indebærer forsikring af, at medarbejderens oplysninger er opfrisket i virksomhedens personaleledelsessystem, samt forberedelse af medarbejderens arbejdsplads før de ankommer. Vi foreslår at benytte en digital Reboardingproces. I HR-ON Staff kan du udarbejde en digital Reboardingproces, samtidig med at du kan sende nofikationer og velkomstvideoer ved brug af Engagement Builder.

Organisationen work-Live-Stay bruger HR-ON’s Engagement builder regelmæssigt til at engagere sig med deres ansatte i løbet af preboarding, onboarding og reboarding processer.

Det sociale aspekt af Reboardingen er også vigtig og skal håndteres med store overvejelser. Efter en lang fraværsperiode fra arbejdspladsen er det nødvendigt, at medarbejderen får en gradvis genintroducering af sociale aktiviteter. På den måde mindsker du en overvældende opstart for medarbejderen. Work-live-stay foreslår én-til-én samtaler med kollegaer i løbet af Reboardingprocessen, såvel som eksempelvis fælles morgenmad i teamet. Samtidig er det lige så vigtigt for ledere at have én-til-én møder med tilbagevendende medarbejdere. Ligeledes er opfølgende møder en god idé de næste par uger.

I forhold til det faglige aspekt er det en nødvendighed, at medarbejderne bliver informerede om enhver ændring og udvikling, der har foregået, mens de har været væk. Hvis flere ansatte har været væk, kan det være nødvendigt at definere roller og ansvarsområder inden for arbejdspladsen. Ligeledes er det også en god idé for ledere at forberede nogle opgaver til medarbejderens første par dage tilbage.

På det organisatoriske niveau er der også opgaver at overveje gennem Reboardingprocessen. Dette er især relevant efter situationer såsom corona-pandemien, da en stor del af medarbejderne har arbejdet hjemmefra. Som mange eksperter har anerkendt, kan vi ikke forvente, at medarbejderen vender tilbage til arbejdspladsen, som alt var før. Vi skal tilpasse os til de nye arbejdsmetoder, hvor arbejdstider skal være fleksible.  Yderligere skal der være mulighed for hjemmearbejde og onlinemøder. Lederne må derfor kigge på den organisatoriske struktur og overveje om medarbejderhåndbogen skal opdateres.

Work-live-stay har en del ekspertviden på dette emne. Kig på deres hjemmeside for at finde mere om Reboarding, samt Pre- og Onboarding.