Hvad er trivsel: Når fysisk og psykisk trivsel bliver et konkurrenceparameter for virksomheder

Når vi spørger hvad er trivsel på arbejdspladsen, handler svaret ikke kun om arbejdsglæde eller fravær af stress. Trivsel dækker over medarbejdernes samlede fysiske, psykiske og sociale velbefindende i arbejdslivet.

Alt efter virksomhed kan der være forskellige måder at tilgå trivselsarbejdet på, men hvorfor er medarbejdertrivsel blevet strategisk? Et kort svar er, at der findes forskellige parametre der gør arbejdet til en fordel for arbejdspladsen. 

En af de helt store grunde er, at virksomheder med glade og tilfredse medarbejdere er mere konkurrencedygtige end deres konkurrenter og giver færre omkostninger på bundlinjen. Kort sagt er det win-win for både medarbejdere og virksomheder, at trivslen er i top. 

Men det er lettere sagt end gjort, og hvis du udelukkende arbejder med trivslen blot for at øge din bundlinje, har du allerede tabt kampen. Trivsel kan ikke stå alene kun som et strategisk initiativ, men må tage udgangspunkt i medarbejdernes oplevelse af arbejdshverdagen. Her handler trivselsarbejdet om at finde en balance mellem virksomhedens rammer og et oprigtigt fokus på medarbejderne.

Inden vi går videre, er det vigtigt først at forstå, hvad fysisk og psykisk trivsel er, og hvordan de påvirker hinanden. Vi er ikke uddannede eksperter og anbefaler derfor altid at søge rådgivning hos fagpersoner.. Alligevel vil vi – med udgangspunkt i vores egne erfaringer – dele nogle perspektiver, som forhåbentlig kan inspirere.

Fysisk trivsel på arbejdspladsen handler blandt andet om:

• Ergonomiske arbejdsforhold
• Mulighed for bevægelse i løbet af arbejdsdagen
• Variation i arbejdsstillinger
• Adgang til pauser og restitution
• Arbejdsopgaver og arbejdstempo, som kroppen kan holde til over tid

– Altså om de rammer, medarbejderne arbejder under i hverdagen, og om hvorvidt arbejdslivet understøtter kroppens behov. Når arbejdsdagen er præget af ensidige bevægelser, høj belastning eller begrænset mulighed for at bevæge sig, kan det føre til øget risiko for fysisk ubehag og længerevarende gener over tid – både i muskler, led og ryg.

At få bevægelse og motion ind i arbejdstiden er et effektivt middel til at understøtte kroppen og forebygge belastninger. Ifølge HK Stat er det velkendt, at fysisk aktivitet på jobbet fremmer trivslen, styrker det sociale fællesskab og kan være med til at forebygge både smerter og sygefravær. 

Fysisk trivsel er derfor ikke et spørgsmål om store enkeltstående indsatser, men om at skabe rammer, der gør det muligt for medarbejderne at holde til arbejdshverdagen – både her og på længere sigt.

Psykisk trivsel på arbejdspladsen handler om, hvordan arbejdet opleves mentalt og følelsesmæssigt:

• Klare forventninger til opgaver og roller
• Realistiske krav i forhold til tid og ressourcer
• Oplevelsen af mening og indflydelse i arbejdet
• Psykologisk tryghed i samarbejde med kolleger og ledelse

Et godt psykisk arbejdsmiljø betyder, at medarbejderne føler sig mødt med respekt og tillid, har overskuelige opgaver og oplever, at deres bidrag er værdifuldt. Når rammerne for det psykiske arbejdsmiljø er til stede, opleves arbejdet som både engagerende og styrkende, hvilket i sig selv understøtter arbejdsglæde og trivsel.

Samtidig peger mange erfaringer og anbefalinger inden for arbejdsmiljøområdet på, at psykisk trivsel fremmes, når der er fokus på dialog, tydelig kommunikation og gensidig respekt i samarbejdet. Et arbejdsmiljø, hvor medarbejdere føler sig trygge ved at give udtryk for idéer, spørgsmål og bekymringer, skaber bedre samarbejde og en stærkere fælles forståelse af arbejdsopgaverne.

Er du utilpas, fordi der er dårligt indeklima? Fører det til hovedpine? Ja, fysisk og psykisk trivsel påvirker hinanden. Når du går til opgaven, er det bedste råd derfor – som Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø og Velfærd og Offentlig Administration fortæller – at arbejde flerstrenget og helhedsorienteret.

Udelukkende at fokusere på en parameter kan ikke øge trivslen på lang sigt. Betyder det nu at du skal starte med det hele? Nej, Rom blev heller ikke bygget på en dag. En god idé er at lave en plan med mindre overskuelige steps. 

Alt efter din virksomhed kan du lave en slagplan, der netop passer til jer. Om du er alene med opgaven eller et større team, skal I nu til at finde ud af, hvordan I kommer trivsel til livs – altså hvilke redskaber I har at gøre med.

Læs også: AI i HR 2026 Sådan implementerer du AI-agenter i rekruttering, onboarding og trivsel

Trivsel skabes af menneskene i organisationen, men digitale løsninger kan fungere som en vigtig understøttelse. Digitale værktøjer kan skabe struktur, overblik og komme med data, der kan give materiale, som kan bruges i trivselsarbejdet.

Værktøjet kan ikke stå alene – der er altid brug for menneskelig handling. Dog peger forskning på, at apps og digitale løsninger kan bidrage positivt til trivsel, når de anvendes med et klart formål og i den rette kontekst.

Sådan et værktøj er HR-ON Wellbeing, hvor du både kan udsende trivselsundersøgelser, få sparring som leder, og have fagpersoner, som står klar til at hjælpe medarbejderne, inden vedkommendes trivselsudfordring forværres.  

Indtil nu har vi været igennem, hvad trivsel betyder for virksomheder, forskellen mellem fysisk og psykisk trivsel og hvad digitale værktøjer kan hjælpe dig med. Nu kan vi gennemgå en mini-how-to der fører dig igennem de forskellige step, du kan møde i trivselsarbejdet.

How-to’en har 10 steps, der er simplificeret – du kan altid gøre casen mere detaljeret til din virksomheds behov.

1. Step: Afklar jeres forståelse af trivsel
   Start med at blive enige om, hvad trivsel betyder hos jer – både fysisk, psykisk og socialt. Trivsel skal tage udgangspunkt i medarbejdernes hverdag, ikke kun i KPI’er.
2. Step: Kortlæg nuværende trivsel
   Brug fx en trivselsundersøgelse eller pulsmåling til at skabe et datagrundlag, der viser, hvor I står i dag.
3. Step: Identificér fokusområder
   Analyser resultaterne og udpeg de vigtigste indsatsområder – fx arbejdspres, ergonomi, samarbejde eller ledelseskommunikation.
4. Step: Prioritér og afgræns indsatsen
   Vælg få, realistiske fokusområder frem for at ville løse alt på én gang. Små, konkrete skridt skaber fremdrift.
5. Step: Involvér ledelse og medarbejdere
   Trivselsarbejde lykkes bedst, når både ledelse og medarbejdere er aktive medspillere og oplever ejerskab.
6. Step: Definér handlinger og ansvar
   Omsæt indsigter til konkrete handlinger, og gør det tydeligt, hvem der har ansvar for hvad.
7. Step: Brug digitale værktøjer som støtte
   Anvend fx HR-ON Wellbeing til løbende målinger, lederstøtte og tidlig indsats – men husk, at værktøjet ikke kan stå alene.
8. Step: Skab dialog og psykologisk tryghed
   Følg op på målinger med samtaler, åben dialog og tydelig kommunikation, så data bliver til reel forandring.
9. Step: Følg løbende op og justér
   Trivsel er ikke et engangsprojekt. Evaluer effekten af jeres indsatser, og justér løbende efter behov.
10. Step: Forankr trivsel i hverdagen
    Gør trivsel til en naturlig del af kulturen og medarbejderrejsen – ikke kun et strategisk initiativ, men en fælles prioritet.

Læs mere: Toplist 2025: Hvordan finder du et top HR-system?

Trivsel er mere end bare KPI’er og hurtige løsninger – det ved du nok allerede. Spørgsmålet er så, hvordan du bedst kan arbejde med trivsel, så det gavner medarbejderne som det første, og hvor konkurrenceparameteret bliver en bonus, men ikke målet.

Trivselsarbejdet er ikke færdigt efter en uge. Digitale løsninger, som trivselsværktøjet HR-ON Wellbeing, kan være en hjælpende hånd, så du har data om arbejdet, og kan få sparring fra fagfolk, inden mistrivslen vokser. Du kan booke en demo ved vores salgsteam eller beregne din pris med prisberegneren for at få mere viden om HR-ON Wellbeing. 

Kapitel 4 og 5 i serien HR-ON Hele Vejen har zoomet ind på trivslen som en del af arbejdslivet. I næste kapitel ser vi nærmere på emnet rekruttering.