Skriv bedre jobannoncer coverbillede

Skriv bedre jobannoncer

Skriv bedre jobannoncer 2200 1156 HR-ON
Sugarcane

Adventsartikel  //  Nr. 01

Skriv bedre jobannoncer

Publicering og inkluderende sprogbrug er to elementer, som er afgørende for en jobannonces succes. Læs hvordan I kan optimere jeres jobannoncer. Eller gå direkte til vores nyeste Guide til at skrive skarpere jobannoncer her. 

Advent artikel  //  Nr. 01

Skriv bedre jobannoncer

Publicering og inkluderende sprogbrug er to elementer, som er afgørende for en jobannonces succes. Læs hvordan I kan optimere jeres jobannoncer.

Når en virksomhed skal skrive jobannoncer, kan de ubevidst spænde ben for sig selv. Vi er vant til at opremse, hvad jobbet kræver af en fremtidig kandidat, når det kommer til deres færdigheder. Men er I sikre på, at den måde, som I skriver jobannoncer på, er den mest effektive i form af eksponering og antallet af ansøgere? Ofte mister en jobannonce ansøgere bare ved, at man er ubevidst om, hvilke ord man bruger. Her er det værd at genoverveje ens publiceringsstrategi og sprogbrug, da de kan have en negativ effekt på jobannoncens succes. Dette er tips og tricks fra HR-ON og Develop Diverse til en mere succesfuld jobannonce, hvor jeres hverdagssprog og gamle strategier ikke forbliver en forhindring.

Develop Diverse er en softwarevirksomhed, som fokuserer på diversitet og mangfoldighed. De har blandt andet produkter, som kan hjælpe enhver virksomhed med at udvikle en mere inkluderende og mangfoldig arbejdsplads. Yderligere har flere års erfaring og forskning formet deres ekspertviden om inkluderende sprogbrug og diversitet på arbejdspladsen.

Se webinar om tips og tricks til bedre jobannoncer på Webinar: Skriv bedre jobannoncer • HR-ON

Hvad er ekskluderende og inkluderende sprogbrug?

Ekskluderende sprogbrug er skadelige ordvalg, som ekskluderer bestemte grupper. Heriblandt grupper som køn, etnicitet og alder. Desværre bruges det tit til dagligt ubevidst i jobannoncer, hvilket har konsekvenser for jobannoncens succes. Det er efterhånden et hverdagssprog, som har større konsekvenser, end vi tror, og det er svært at komme af med.

På trods af at ekskluderende sprogbrug bliver brugt tit, så er det ofte ikke noget man kan gøre for. Det er bygget op af ubevidste bias og stereotyper, som vi er vokset op med i vores samfund. Vores hjerne kategoriserer mennesker i stereotypiske opfattelser, da det er hjernens måde at forstå verden på. Det er uundgåeligt, fordi det er svært at påpege, hvornår vores stereotypiske opfattelser har en negativ effekt på handlinger, vi foretager os. Såsom at skrive jobannoncer. Faktisk viser en undersøgelse fra Develop Diverse, at ubevidste bias og stereotypt sprogbrug i jobannoncer reducerer antallet af ansøgere med op til 50% .

Tegninger af diversitet

© Develop Diverse

Som nævnt, er det en del af vores hverdagssprog, hvilket gør, at de ekskluderende ord kan være en udfordring at genkende. Det er ord som ”energisk”, ”stærke” og ”teamplayer”, som gør, at en kandidat kan fravælge jobbet. Selvom det er ord, vi ikke tænker videre over, så har det konsekvenser på den anden side. Heriblandt kan ordet ”energisk” gøre, at en ældre kandidat fravælger at ansøge, fordi de ikke føler noget tilhørsforhold til virksomheden. Der bliver snakket om aldersrelateret begrænsninger fremfor kandidatens egentlige færdigheder. Dette medfører, at jobannoncen modtager færre ansøgere og dermed minimerer chancen for at møde en velegnet kandidat til jobbet.

Inkluderende sprogbrug er en anden sag. Omvendt fra ekskluderende sprogbrug handler det om at kommunikere uden at virke fordomsfuld eller diskriminerende over for bestemte grupper. Her vil man prøve at se bort fra sine ubevidste bias og bruge ordvalg, som ikke aktiverer eller gentager stereotyper. På den måde kan man motivere kandidater til at søge og henvende sig til alle grupper fremfor at udelade dem.

Eksempel på inkluderende sprogbrug kan være, at man udskifter ordet ”energisk” med ”motiveret”. Her fokuseres der mere på kandidatens færdigheder, fremfor hvad deres stereotype taler til. Dette er især vigtigt, når det kommer til, hvad en virksomhed udstråler, som deres værdier. Alt hvad en virksomhed offentliggør, afspejler deres kultur og værdier, hvilket ekskluderende sprogbrug kan skade. Dette kan afholde potentielle kandidater fra at søge, fordi de har en misforstået opfattelse af, hvem man er, og hvad man står for.

Dog skal det nævnes, at rejsen derhen ikke er nem. Det kræver tålmodighed og træning at genkende sine vaner, når det kommer til ekskluderende sprogbrug. Men i sidste ende er inkluderende sprogbrug alt besværet værd. Det giver en mere inkluderende kultur i en virksomhed, som kan tiltrække flere kandidater. Samtidig sørger man for, at ens egentlige virksomhedskultur stemmer overens med det, som verden opfatter.

Læs mere om employer branding af din virksomhed her 5 tips til Employer Branding i 2021 • HR-ON

Publicering af jobannoncer

Derudover kan det ikke benægtes, at en jobannonces succes også er afhængig af, hvor mange der ser den. Eksponering af jobannoncen er vigtig, så man kan nå ud til så mange som muligt. Jo bedre publiceringsstrategi, jo bedre ansøgningstal.

Det er vigtigt at have et overblik over, hvilke platforme jobannoncen skal publiceres på. Oftest plejer virksomheder at offentliggøre det på deres egen hjemmeside, men der er flere muligheder dertil. Man kan overveje, om jobannoncen skal offentliggøres på sociale medier og andre jobrelaterede platforme som JobNet. En undersøgelse viser, at 73% af 18-34-årige fandt deres sidste job gennem sociale medier (HR-magazin, 2015). Dette viser, at en stor del af rekruttering sker via sociale medier, hvilke gør det værd at overveje i sin publiceringsstrategi. Derudover kan man finde løsninger, som holder udgifter i bund, samtidig med at man sparer en masse tid. En publiceringsstrategi skal være effektiv, men også overskuelig.

Se webinaret om rekruttering på LinkedIn Premium på Sådan rekrutterer du med LinkedIn Premium Jobs & HR-ON • HR-ON

En anden årsag til, at publicering er vigtig, er, at det også bidrager til, at en virksomhed bliver set. Det er synd, hvis en virksomhed sidder inde med gode værdier og en mangfoldig kultur, hvis det ikke bliver set af andre. På den måde kan en effektiv publiceringsstrategi være med til at bidrage til jeres employer branding strategi, hvor I kan slå to fluer med ét smæk.

HR-ONs hjemmeside på enheder

Se flere tips til, hvordan du kan skabe en mangfoldig arbejdsplads på Sådan skaber du en mangfoldig arbejdsplads • HR-ON

En fælles løsning

For at implementere inkluderende sprogbrug er der forskellige metoder og midler, som kan benyttes til at nå endestationen af rejsen. For at skrive en mere mangfoldig jobannonce kan I starte med at læse om stereotyper og diskriminering af grupper. Dette kan udvikle et mere inkluderende perspektiv, som forstår samfundsmæssige problematikker. På den måde bliver det nemmere at genkende de stereotypiske konnotationer, man bruger i sin hverdag.

Tegninger hænder

© Develop Diverse

Dog behøver man ikke at stå alene med udfordringen, da der er hjælpeværktøjer derude, som kan guide en virksomhed lidt på vej. Develop Diverse har udviklet en software, som kan hjælpe jer med at genkende stereotypiske konnotationer for jer. Blandt andet foreslår softwaren forskellige ordvalg som alternativer, der kan bruges i stedet for det ekskluderende ord. På den måde undgår i det uønskede scenarie om færre ansøgere og en fejlet jobannonce. Samtidig er det også et læringsværktøj, hvor I har mulighed for at afklare jeres skævheder og opnå en adfærdsændring. Platformen giver en mulighed for at udvikle jeres færdigheder og indøve et mere inkluderende sprog, som kan bruges til at skabe et mere mangfoldigt perspektiv.

Når det kommer til publicering, er der også hjælp at hente. HR-ON tilbyder en løsning, som kan hjælpe med at få virksomheders jobannoncer ud til de rette platforme. Softwaren HR-ON Recruit giver virksomheder mulighed for en effektiv eksponering på deres jobopslag for få udgifter. Heriblandt på platforme som LinkedIn og andre sociale medier. Faktisk bliver hele virksomhedens rekrutteringsproces understøttet af HR-ON Recruit. Med programmet er det blandt andet muligt at tilrettelægge ansøgninger til ethvert behov. Generelt gør det bare arbejdslivet lettere. Med Develop Diverse og HR-ONs løsninger kan i opnå en effektiv læringsproces, hvor jeres kompetencer kan blive udviklet, samt vist for alle. På den måde kan I optimere jeres rekrutteringsperioder og opnå bedre resultater for jeres fremtidige jobannoncer.