6 tips til Employer Branding
I et tidligere blogindlæg har vi skrevet om rekruttering på sociale medier, hvor du finder gode råd til at bruge annoncering på dine sociale kanaler direkte i vores rekrutteringssystem.
Denne gang tager vi rekrutteringen lidt videre til Employer Branding.
Hvad er Employer Branding?
Employer branding er hoveddelen for virksomhedens arbejde ud mod potentielle ansøgere og talenter. Altså, hvor I tiltrækker kvalificerede ansøgere ved at åbne jer op for dem online. Man kan kalde det for en slags markedsføring af jer som arbejdsplads.
For at komme i gang med arbejdet kan I faktisk nøjes med at afdække og arbejde med de seks emner, vi har samlet herunder. Der kommer naturligvis lag af forskellige strategiske og taktiske opgaver undervejs, som udvider jeres employer branding og ikke er med i denne korte intro.
1. Enighed i organisationen
En af de første ting, der skal gøres, er at lave klare aftaler i organisationen om, at I alle vil employer branding. Fra ledelsen til manden på gulvet skal der være en forståelse for, hvorfor man lige pludselig kan overtage virksomhedens Instagram-profil, eller at man optræder på Facebook i forbindelse med sit arbejde.
Vær lydhør for dem, der ikke helt kan lide opmærksomheden og dyrk dem, der er 100% på. Vi er muligvis vant til at bruge sociale medier, men mest når vi selv styrer det. Gør det klart for alle, hvad I tænker og har lyst til at lave af opdateringer.
Yderligere er det en god ide at planlægge og være enige om, hvilken slags content I vil lave, hvad i vil fremhæve ved jeres arbejdsplads, og hvilke features I vil bruge. For eksempel kan I lave en serie på Instagram, hvor I interviewer medarbejdere. På den måde undgår I uoverensstemmelser i jeres content og fremhæver troværdige og unikke elementer i jeres arbejdsmiljø.
2. Tone of voice
Employer branding er en helt anden situation end almindelig markedsføring. Det er nu, I skal sætte jeres produkter i anden række og arbejdspladsen i første. I har forskellige valg angående den kommunikation, I vælger, men det vigtigste er at være tro mod jer selv og egen opfattelse blandt medarbejderne. Jo mere en virksomhed fremstår legitim i sine indre processer jo bedre. Det fører til positiv omtale, som reflekteres tilbage hos ens kunder og fremtidige ansøgere.
Yderligere kan I ikke være de sjove, hvis hele jeres miljø er præget af stor seriøsitet. I kan godt være de glade, hvis I er meget professionelle. Dog er det vigtigt, at kommunikationen stemmer overens med det rigtige billede.
Start stille ud med de positive ting I laver, oplever og arbejder med og se så, hvordan det bliver modtaget. Drej lidt på stemningen for at teste, hvad der passer til jer. Dog er det vigtigste af alt, at tingene hænger sammen.
3. Valg af medier
Virksomhedens egen employer branding-kommunikation skal naturligvis ud et sted. Hvilke kanaler, der matcher jer bedst, kan være svært at definere. Det er en god idé at udforske mediernes muligheder, når det kommer til deres features. For eksempel har Instagram en masse funktioner, som kan benyttes på mange måder. Heriblandt IG-TV og reels. Andre medier, som LinkedIn, besidder en god målgruppe. Selvom det sjældent ikke er en enten eller situation, så har hvert medie sine funktioner, som tilpasser forskellige virksomheder, og det handler om at finde de medier, som passer bedst.
Men som udgangspunkt er Instagram et godt bud til at vise virksomhedens ånd, da det er et billedbaseret medie. Her kan I finde alle de gode vinkler på jeres arbejdsmiljø, medarbejdergoder, aktiviteter og omgivelser. Husk at lede besøgende på jeres karriereside videre til Instagram-profilen og omvendt.
4. Hjemmesiden – ledige stillinger
En fremtidig medarbejder vil næsten altid besøge jeres hjemmeside. Så det er vigtigt, at I virkelig viser det bedste, I har på den side. I kan let opgradere jeres karriereside ved at vise, hvordan er livet som medarbejder hos jer.
Glem alt om jeres normale kundekommunikation. Skriv og vis, hvad det betyder at være ansat. Giv den besøgende en grund til at sende en ansøgning.
Læs også: Mangfoldighed er en del af HR-ONs DNA
5. Stillingsopslag
En af de lavthængende frugter. I har måske en skabelon til opslag. På den måde sikrer I, at de relevante informationer altid er med, når forskellige afdelinger søger nye folk.
Men har I tænkt på, at det sprog I bruger godt kunne ændres, så det matcher hver gruppe af ansøgere? Hvis I for eksempel rekrutterer til tre forskellige grupper af mennesker, bør der være tre forskellige skabeloner, der er tilpasset hver gruppe af modtagere. Det er meget normalt at lave en tekst om virksomheden i bunden af opslagene.
6. Kommuniker med dine medarbejdere
Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at I kommunikerer med jeres medarbejdere, da kommunikation er en essentiel del for succesfuld employer branding. Det er en stor opgave at vise, hvordan jeres arbejdsplads er, især når man har mange ansatte. Derfor kan det være en god idé at give sine medarbejdere plads til at producere indhold, og give dem noget rækkevidde, så de kan fortælle om arbejdspladsen.
Yderligere er det vigtigt, at fremvisningen af arbejdsmiljøet er troværdig. Hvis det føles utroværdigt og modsigende for dig og din virksomhed, så vil det også føles mærkeligt for dine følgere. Kommuniker med dine medarbejdere og hør, hvad de finder specielt ved netop jeres arbejdsplads.
Et ekstra lille tip
Ved samtaler kan I med fordel spørge ind til ansøgerens syn på jeres fremtoning, da de skulle søge stillingen. De vil nok være søde ved jer, men der kan alligevel komme nogle sandheder ud, I kan bruge videre.
Eksempler på god Employer Branding
Vi tillader os at vise en virksomhed frem, som vi mener gør et godt arbejde med employer branding:
Hesehus– karriereside.
FAQ
Hvad er Employer Branding?
Employer branding er hoveddelen for virksomhedens arbejde ud mod potentielle ansøgere og talenter. Altså, hvor I tiltrækker kvalificerede ansøgere ved at åbne jer op for dem online. Man kan kalde det for en slags markedsføring af jeres arbejdsplads.
Hvorfor er Employer Branding vigtigt?
Employer Branding differentierer jer fra konkurrenterne. Employer Branding giver derfor din virksomhed en unik fordel ved at gøre jer attraktiv over for mulige kandidater ved at give dem indsigt i jeres arbejdsmiljø.
Hvad er en Employer Branding strategi?
En Employer Brand Strategi er en nedskrevet plan for, hvordan i styre og positivt influerer den kommunikation, som bliver delt omkring virksomheden og den kultur, som er der. Dens primære fokus er at tiltrække det rette talent samt at fastholde nuværende medarbejdere.