Whistleblower: De 5 vigtigste HR-termer for gennemsigtighed på arbejdspladsen
En whistleblower er en person, der deler informationer med myndigheder, arbejdspladsen eller offentligheden vedrørende uetisk adfærd eller ulovlig aktivitet på arbejdspladsen. Whistleblowing spiller en afgørende rolle i at opretholde gennemsigtighed i virksomheden. Vi har derfor samlet de 5 vigtigste HR-termer, så du kan få styr på whistleblowing.
I vores HR-ordbog går vi denne gang i dybden med emnet whistleblowing, og fokuserer på de 5 vigtigste HR-termer til besvarelsen af hvad en whistleblower egentlig er, og hvorfor det er vigtigt for din virksomhed.
Det er et lovkrav for virksomheder, med over 50 medarbejdere, at etablere en whistleblowerordning. Whistleblowerloven er med til at beskytte og sikre at en whistleblower ikke må straffes af virksomheden. Dermed skal medarbejderen ikke bekymre sig om deres fremtidige karriere og privatliv, når de indberetter om en lovovertrædelse.
Til en begyndelse kan du starte med at udforske vores 5 HR-termer, og opnå en dybere forståelse for emnet.
Whistleblower i din virksomhed? Start med disse HR-termer
Hvad er en whistleblower?
En whistleblower er en person, der indberetter eller afslører information om ulovlig eller uetisk aktivitet, uregelmæssigheder eller misbrug inden for en virksomhed med det formål at fremme ansvarlighed og retfærdighed. Mange lande inden for EU har implementeret EU’s whistleblowerdirektiv, som kræver, at visse private og offentlige virksomheder etablerer whistleblowerordninger i overensstemmelse med direktivet.
Hvad er en whistleblowerordning?
En whistleblowerordning er en etableret struktur eller procedure inden for en virksomhed, der giver medarbejdere eller andre interessenter mulighed for at rapportere uregelmæssigheder, ulovlig aktivitet eller etisk misbrug uden risiko for gengældelse. Formålet med en whistleblowerordning er at fremme gennemsigtighed, ansvarlighed og etisk adfærd inden for virksomheden. Mange lande inden for EU har implementeret whistleblowerordninger i overensstemmelse med EU’s whistleblowerdirektiv.
Hvad er EU’s whistleblowerdirektiv?
EU’s whistleblowerdirektiv er et påbud og instrukser gældende i Den Europæiske Union om, at det skal være sikkert for en virksomheds medarbejdere at indberette lovovertrædelser. I Danmark er det lovpligtigt for en arbejdsplads med mere end 50 ansatte at oprette en whistleblowerordning. En af HR-afdelingens arbejdsopgaver er at sørge for medarbejderstabens arbejdsforhold, hvorfor en whistleblowerordning, der følger EU’s whistleblowerdirektiv, skal være en mulighed for medarbejdere at benytte, hvis der er behov for dette.
Hvad er whistleblower software?
Whistleblower software er en platform, der giver medarbejdere muligheden for anonymt at rapportere uregelmæssigheder, ulovlig aktivitet eller uetisk adfærd inden for en virksomhed. Formålet med et whistleblower software er at fremme gennemsigtighed og ansvarlighed, ved at afsløre potentielle problemer på arbejdspladsen. Whistleblower software er afgørende, da det beskytter medarbejdere ved at muliggøre anonym rapportering, overholder GDPR reglerne og forebygger ulovlig aktivitet i virksomheden. Hvis du allerede har en whistleblowerløsning kan du nemt integrere med HR-ON Staff.
Læs også: Vores whistleblower checklist
Hvad er General Data Protection Regulation (GDPR)?
General Data Protection Regulation (GDPR) svarer til på dansk databeskyttelsesforordning eller persondataforordning. GDPR er en bestemmelse fra den Europæiske Union, der fastsætter, hvordan bl.a. virksomheder skal behandle personoplysninger af f.eks. kunder og ansatte.
GDPR og HR
HR-afdelinger i virksomheder arbejder med medarbejderstaben og -forhold, dvs. at en HR-medarbejder kan sidde med arbejdsopgaver, hvor der f.eks. indgår oplysninger om medarbejdernes personoplysninger. Disse personoplysninger skal behandles korrekt og være i overensstemmelse med GDPR-lovginingen. HR-medarbejderen er nødvendigvis ikke den person, der skal arbejde med en virksomheds datasikkerhed og GDPR-processer, men HR-afdelingen skal have styr på processerne.
Tjek til whistleblower! Udforsk flere HR-termer i vores HR-ordbog
Nu kan du forhåbentligt sætte flueben ud fra whistleblower. Ønsker du at udforske flere HR-termer, kan du tage et videre kig ind i vores HR-ordbog. Vi tilføjer løbende flere kapitler, så du for alvor kan blive din egen personlige HR-ordbog.
Du kan se vores andre kapitler i vores HR-ordbog nederst på siden her.
FAQ: Hvad er Whistleblowerordning?
Hvad er formålet med en Whistleblowerordning?
Whistleblowerordninger sikre medarbejdere til en sikker og fortrolig kanal til at indberette ulovligheder eller alvorlige uregelmæssigheder på arbejdspladsen.
Hvad kan indberretes til whistleblowerordningen?
Indberetninger kan handle om:
- Overtrædelser af EU-retten (f.eks. datasikkerhed og miljøbeskyttelse).
- Alvorlige lovovertrædelser som bestikkelse eller dokumentfalsk.
- Øvrige alvorlige forhold, herunder grove brud på interne retningslinjer.
Hvem kan foretage en indberetning?
Indberetning kan foretages af nuværende og tidligere ansatte, praktikanter, medlemmer af direktionen, eller personer, der arbejder under tilsyn af arbejdspladsen.