Få en tjekliste med fokus på eu direktiv om løngennemsigtighed

EU direktiv om løngennemsigtighed: Tjekliste til overholdelse og forberedelse

EU direktiv om løngennemsigtighed: Tjekliste til overholdelse og forberedelse 1200 628 HR-ON

EU direktiv om løngennemsigtighed: Tjekliste til overholdelse og forberedelse

Artikler, webinarer og online opslag om EU-direktivet om løngennemsigtighed fylder dit feed. Direktivet træder i kraft den 7. juni 2026, og virksomheder, store som små, gør sig klar. Men hvad indebærer det egentlig, og hvordan forbereder din virksomhed sig bedst?

Hent vores guide om EU’s løndirektiv i samarbejde med Intect lige her.

Du har nok læst om EU’s løndirektiv og tastet ‘løngennemsigtighed Danmark’ i google for at undersøge, hvordan danske virksomheder skal forholde sig til direktivet. Og jo, der er mange gode råd på vejen og påmindelser om, hvordan direktivet skal følges.

I dette blogindlæg opridser vi kort historien om ligeløn, ser på EU-direktivets betydning i Danmark og giver dig en tjekliste over, hvad du som virksomhed bør overveje, inden direktivet træder i kraft.

Tiden før EU direktivet om løngennemsigtighed

I Danmark har ligeløn længe været et mål, men ikke helt en realitet. Selvom lovgivningen siden 1970’erne har haft fokus på ligeløn for mænd og kvinder, viser tal fra Danmarks Statistik, at der fortsat er forskel på mænds og kvinders timeløn. Det gælder selv når der tages højde for uddannelse, branche og erfaring.

KVINFO peger på, at den manglende gennemsigtighed i lønsystemer gør det svært at sikre reel ligeløn. Når løn ikke er til at gennemskue, bliver det svært at opdage og handle på skævheder. Samtidig viser en analyse fra VIVE, at en væsentlig del af lønforskellen ikke kan forklares ud fra objektive kriterier.

EU har taget skridtet videre og indført et direktiv, som gør det obligatorisk for virksomheder at synliggøre og dokumentere deres lønpraksis. Fremover bliver det ikke et valg, men et krav at arbejde med løngennemsigtighed.

Kort fortalt: EU direktiv om løngennemsigtighed

EU-direktivet om løngennemsigtighed blev vedtaget i 2023 som en del af EU’s øgede fokus på ligestilling og social retfærdighed. Målet er enkelt: at sikre lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi uanset køn.

Direktivet er et svar på de vedvarende lønforskelle mellem mænd og kvinder i EU-landene. For første gang forpligtes virksomheder til konkret handling: Virksomheder med over 100 ansatte skal oplyse lønintervaller i jobopslag, dokumentere lønkriterier og rapportere om lønforskelle mellem kønnene.

Medarbejdere får desuden ret til indsigt i lønstrukturer og gennemsnitsløn for kolleger i sammenlignelige stillinger. Alt sammen med det formål at skabe større åbenhed, mindske diskrimination og understøtte en mere gennemsigtig lønkultur i hele EU.

Direktivet træder i kraft den 7. juni 2026, og for mange virksomheder bliver det et markant skifte. Det er derfor vigtigt at begynde forberedelserne i god tid.

Sådan gør vi i HR-ON
Vi følger nøje med i udviklingen omkring EU’s direktiv om løngennemsigtighed og venter spændt på, hvordan det bliver omsat til dansk lovgivning. Krav som gennemsigtighed i lønpraksis og lønintervaller i jobopslag skal implementeres – og det er kun begyndelsen.

EU direktivet om løngennemsigtighed er kun starten

Direktivet tager afsæt i køn som mand og kvinde, men det er langt fra hele billedet. I dag identificerer ikke alle sig med den binære kønsforståelse, og spørgsmålet er, hvordan fremtidens lovgivning vil favne mere mangfoldige kønsidentiteter. Direktivet løser ikke alt men det markerer et startpunkt for større gennemsigtighed og ansvarlighed i lønspørgsmål.

Det minder på mange måder om indførelsen af GDPR. Dengang virkede det komplekst og grænseoverskridende, men i dag er databeskyttelse en naturlig del af hverdagen for både virksomheder og medarbejdere. Det samme kan ske med løngennemsigtighed.

En samtale om EU direktivet om løngennemsigtighed med medarbejderne

Løngennemsigtighed handler ikke kun om regler og rapportering, det handler også om mennesker. For mange medarbejdere kan direktivet rejse spørgsmål, skabe tvivl eller give anledning til vigtige samtaler. Derfor er det afgørende, at dialogen ikke kun foregår i ledelseslaget, men også med dem, det hele handler om: medarbejderne.

Med et HR-system som HR-ON Staff bliver det nemmere at skabe netop den ramme. Her kan virksomheden bruge trivselsmålinger og feedbackværktøjer til at tage temperaturen på, hvordan direktivet opleves i virksomheden. Det giver mulighed for at identificere behov, svare på spørgsmål og handle tidligt, hvis der opstår usikkerhed.

Ved at bruge trivselsmålinger og løbende engagementsværktøjer som en del af forankringen af direktivet, styrkes både gennemsigtigheden og tilliden i virksomheden. Det bliver ikke kun et spørgsmål om overholdelse, men en aktiv investering i medarbejdernes oplevelse og tryghed.

Tjeklisten til dig om EU direktivet om løngennemsigtighed

1) Kortlæg jeres nuværende lønstruktur
Dokumentér hvordan løn fastsættes i dag og om der er ensartede, objektive kriterier på tværs af funktioner og køn.

2) Undersøg behovet for lønintervaller i jobopslag
Gør klar til at angive lønrammer i nye jobannoncer. Det fremmer både transparens og ligestilling i rekrutteringen.

3) Gennemgå jeres HR-data og identificér mønstre
Analyse af løn på tværs af køn, anciennitet og jobfunktion giver indblik i eventuelle ubalancer.

4) Vurdér og justér jeres lønpolitikker
Sørg for, at lønpolitikkerne er opdaterede, tilgængelige og gennemskuelige både for ledelse og medarbejdere.

5) Involver HR og ledere tidligt
Gør alle med personaleansvar fortrolige med direktivet og jeres tilgang. Klarhed internt giver bedre kommunikation eksternt.

6) Start dialogen med medarbejderne
Tal åbent om direktivet, og lyt til medarbejdernes input. Brug trivselsmålinger og engagementsværktøjer som konkret støtte i samtalen.

7) Lav en plan for løbende kommunikation
Overvej, hvordan I løbende vil informere internt om direktivets udvikling og implementering.

8) Tag en snak med andre virksomheder
Hør hvordan andre i dit netværk griber arbejdet an. Måske er der allerede nogen, der har lavet en god proces, du kan lade dig inspirere af.

9) Afklar datagrundlag og ansvar
Hvem har ansvaret for indsamling, opfølgning og rapportering? Få styr på roller og datatilgængelighed i god tid.

10) Følg udviklingen i dansk lovgivning
EU-direktivet er vedtaget, men den danske implementering er endnu ikke på plads. Hold dig opdateret via myndighederne.

Hvorfor kommunikere om EU direktivet om løngennemsigtighed

Det kan være fristende at vente på, at den danske lovgivning falder helt på plads, før man begynder at tale om direktivet internt. Men det er netop nu, dialogen gør en forskel. Usikkerhed trives i stilhed, og jo tidligere medarbejderne bliver inddraget, jo tryggere bliver processen.

Kommunikation handler ikke om at have alle svarene. Det handler om at tage samtalen. Når ledelsen åbner op, og medarbejderne oplever, at deres tanker bliver taget alvorligt, styrker det både tillid og  kultur.

Med HR-ON kan du gøre kommunikationen nemmere og mere struktureret. Med værktøjer til trivselsmåling og feedback får du indsigt i, hvordan dine medarbejdere oplever processen og hvor der er behov for opklaring eller støtte.

Du kan booke en demo i dag ved en af vores salgskonsulenter eller prøve vores prisberegner, og få en pris på, hvad HR-ON vil koste dig.

Blogindlægget er udarbejdet til informationsformål og må ikke betragtes som juridisk rådgivning. Vi anbefaler, at du kontakter en juridisk rådgiver, hvis du har spørgsmål til, hvordan din virksomhed konkret skal forholde sig til EU-direktivet om løngennemsigtighed.

FAQ: Hvad er EU direktivet om løngennemsigtighed

  • Direktivet træder i kraft den 7. juni 2026, men mange virksomheder er allerede i gang med forberedelserne.

  • Det betyder, at medarbejdere får ret til indsigt i lønniveauer, og at arbejdsgivere skal kunne dokumentere, hvordan løn fastsættes.

  • Ja, men nogle krav som fx rapportering af lønforskelle gælder kun for virksomheder over en vis størrelse.

  • Ja, virksomheder vil skulle angive lønintervaller i stillingsopslag, så kandidater ved, hvad de kan forvente.

  • Ja, direktivet sætter rammen, men det er op til hvert land at implementere det. I Danmark venter vi stadig på, hvordan det konkret bliver udformet.