Rekruttering på sociale medier
Sociale medier kan være en forudsætning for rekruttering. Her får du konkrete tips til rekruttering på sociale medier.
Sociale medier er en stor del af virksomhedernes kanaler i deres rekrutteringsproces. Ifølge Rekrutteringsanalysen 2021, foretaget af konsulenthuset Ballisager, så brugte 58% af virksomhederne LinkedIn ved deres sidste ansættelse i 2021.
Brugen af LinkedIn sætter derfor rekord, da det første gang i Rekrutteringsanalysen historie, at det digitale netværk overhaler det analoge netværk.
Derfor er det vigtigt, at du er med til at kontrollere og skabe det rigtige indtryk. Det kan du kun gøre ved at være til stede. Men der er vidt forskellige måder at bruge sociale medier i rekruttering. Og det er ikke lige meget hvad, og hvordan du gør.
Få indblik i det nødvendige forarbejde og find de rette værktøjer til din rekruttering via sociale medier.
Gratis gennemgang
Bestil en gratis demonstration af vores rekrutteringssystem
Hvad vil du opnå med sociale medier?
Inden du kaster dig ud i det, så er det vigtigt at få defineret, hvilke mål eller KPI’er du har for rekrutteringen på de sociale medier.
Vil du for eksempel have:
- Bedre kendskab til virksomheden og kulturen
- Flere medarbejder-ambassadører
- Et stigende antal besøgende på din rekrutteringsside
- Flere følgere på din LinkedIn-virksomhedsside
- Kontakt til en ny målgruppe
Der er uendelige former for mål, du kan opsætte. Skal de indfries, er det vigtigt, at du har det rette mindset og de bedste værktøjer til at måle og eksekvere på indsatsen.
Brug VISAK
Nyhedskriterierne er et godt værktøj til at vurdere, om dit indhold er værdifuldt på sociale medier. Indhold med meget potentiale kan nogle gange opfylde alle kriterier, mens historier uden stort potentiale kun opfylder et.
Væsentlighed: Historien er betydningsfuld for målgruppen
Identifikation: Dine modtagere kan identificere sig med historien
Sensation: Der er tale om noget nyt og skelsættende
Aktualitet: Historien har en aktuel nyhedsværdi
Konflikt: Der er en konflikt mellem forskellige interesser
Tag springet ud i de sociale medier
Sociale medier handler i bund og grund om det samme, som netværk og relationer altid har handlet om; at mødes og snakke om relevante emner og skabe tillidsfulde relationer til mennesker.
Som repræsentant for en virksomhed på et socialt medie, er det netop vigtigt med parametrene relevans og tillid i baghovedet. Har du haft succes med at skabe de to, så har du et direkte og pålideligt talerør til en masse potentielle kandidater og partnere.
Og så er sociale medier en genvej til at komme i kontakt med fremtidens arbejdskraft.
Start inde og arbejd ud
Det kan være nedslående at starte på noget helt nyt og føle, at man ikke kommer nogen vegne. Derfor kan det betale sig, at du starter med de lavthængende frugter. I dette tilfælde er det dine kolleger og medarbejdere.
Inden du går i gang med store forkromede planer om at nå kandidater i ind- og udland, skal du overveje at tale med dine medarbejdere om indsatsen på sociale medier.
Spørg eventuelt om dine kolleger, vil dele jeres opslag. Hvis du kan få bare fem af dine kolleger til at dele virksomhedens opdateringer, ud til deres 150 forbindelser på LinkedIn, når du hypotetisk ud til 750 personer. Og det uden at have gjort meget mere arbejde, end at informere dine kolleger om indsatsen.
I den sammenhæng er det selvfølgelig også vigtigt at få input til formuleringen, så det stemmer overens med virksomheden og kollegernes værdier.
Find den rette tone til rekruttering
Er tonen på arbejdspladsen højtidelig, humoristisk eller meget direkte? Lad din tone på sociale medier afspejle det, så potentielle kandidater får et autentisk billede af din virksomhed. Det er blandt andet en vigtig del af den gennemsigtighed, som kendetegner værdibaseret rekruttering.
Du kan være sikker på, at måden, du taler om din virksomhed, påvirker kandidaters opfattelse af arbejdspladsen. Og det giver ikke mening at oversælge virksomheden. Det gennemskuer de formentlig første gang, de møder op personligt.
Fald ikke i fælden med at kopiere store anerkendte brands som LEGO eller Samsung. Brug hellere tiden på at finde din egen tone, men lad dig endelig inspirere af dygtige konkurrenter.
Brug tests til at finde tonen
Når du tester forskellige toner, så prøv løbende at lave A/B eller Split-tests. Her kan du for eksempel se, om de humoristiske eller diskuterende indlæg har bedst effekt. Det skal stadig være autentisk, men derfor kan du godt bruge den tone, som når længst ud og skaber den ønskede effekt.
De bedste værktøjer
Når I er klar til at tage springet, er det vigtigt, I har de rette værktøjer til at skabe og måle indsatsen.
Her er der kæmpe forskel på, om du skal bruge Tweetdeck til at overvåge og opdatere Twitter, eller om du skal bruge en centraliseret tjeneste til jobopslag.
Det er smart at starte med en central tjeneste. Den kan både opbevare jobopslag og samtidig sende dem ud i netværket. Derfor skal du have et moderne rekrutteringssystem. Et system, der understøtter de aktiviteter, som gør din arbejdsplads attraktiv for potentielle kandidater.
Kend de nyeste koncepter
Der bliver udviklet nye koncepter hele tiden. Og det kan godt betale sig som arbejdsgiver at være åben overfor mulighederne, de bærer med sig. Et eksempel på et værktøj er glassdoor. Værktøjet giver medarbejdere mulighed for at vurdere nuværende eller tidligere arbejdsgivere. Det er dermed en slags Trustpilot for arbejdspladser.
Vær i det hele taget opmærksom på, om de forskellige sociale medier laver nye tiltag, som du kan bruge i din rekruttering.
Kan det for eksempel betale sig at annoncere dit jobopslag på LinkedIn? Eller skal du bruge video af medarbejderne eller arbejdspladsen for at nå længst ud?
Mulighederne er mange, og du finder først rigtig ud af, hvad der virker for din virksomhed, når du har prøvet dem af.
Foruden disse tips til rekruttering på sociale medier, kan du også læse med her: Find din næste medarbejder via SoMe.