Bliv en del af holdet

Vi søger ildsjæle


Serviceminded supporter til Customer Succes

Vi har travlt og ønsker at styrke vores Customer Success Team med en serviceminded supporter med forståelse for it, stærke kommunikative færdigheder samt motivation til at ville hjælpe vores kunder via daglig e-mail- og telefonsupport.

Dine primære arbejdsopgaver vil bestå af:

  • Daglig kontakt med vores kunder via e-mail og telefonsupport.

  • Håndtering af kundehenvendelser i vores ticketsystem. Kendskab til Zendesk er en fordel her.

  • Strukturering og omsætning af de mange tilbagemeldinger fra kunder til fælles løsninger, der kan forbedre vores produkter.

  • Formidling af kundernes henvendelser til udviklingsteamet og andre interessenter samt sikre, at opgaverne er forstået, og at de bliver løst til tiden.

Vi forestiller os, at du:

  • Er udadvendt, serviceminded og kan lide den daglige kontakt med mange forskellige kunder.

  • Har god forståelse for arbejds- og forretningsgange i en virksomhed og evt. erfaring fra en lignende stilling.

  • Er i stand til at håndtere flere forskellige opgaver uden at tabe overblikket.

  • Har god teknisk forståelse.

  • Har lyst til at være en del af en hurtigt udviklende virksomhed.

Som person er du smilende og engageret i din tilgang til dit arbejde. Du har en naturlig evne og lyst til at hjælpe både kunder og kolleger.

Hvorfor vælge HR-ON?

Vi er et mangfoldigt team på omkring 50 medarbejdere, der udvikler innovative digitale HR-platforme fra hovedkontoret i hjertet af Danmark, oven over togskinnerne ved Odense Banegård, samt kontorer i Silkeborg og Malmø. Vi arbejder med softwareudvikling, kundesupport, salg, marketing og kommunikation med afsæt i en bred vifte af erfaringer og tidligere beskæftigelser, der tæller lige fra fårehyrde og folkeskolelærer til fodboldspiller og open source pioneér.

Du vil opleve en høj grad af selvstændighed og mulighed for at få direkte indflydelse. Vi tror på tillid og vores kultur er præget af værdibaseret selvledelse. Vi har et dynamisk, rummeligt og sjovt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden. Vi prioriterer trivsel og en fornuftig “værdibaseret selvledelse” med fleksibilitet i forhold til arbejdstid, hjemmearbejde, barns sygedage, ferie mv. Læs mere om dette i vores Medarbejdermanifest.

Vi tilbyder ligeledes frokostordning, fredagsevents og fitness medlemskab.

Der er ikke en specifik ansøgningsfrist på dette stillingsopslag, da vi løbende læser de indkomne ansøgninger og indkalder til samtale undervejs i processen.

Du er velkommen til at kontakte COO Rasmus Festersen på tlf. 77770004 eller rasmus.festersen@hr-on.com, hvis du har spørgsmål.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Arbejdssted : Odense C
Ansøgningsfrist : Snarest muligt