Kommunikation

jeppe

HR-ON opruster på kommunikation

HR-ON opruster på kommunikation 557 724 HR-ON

Erfaren journalist skal sikre et højt kommunikationsniveau i forbindelse med HR-ONs fortsatte vækst og globale ekspansionsplaner
HR-ON er inde i en afgørende vækstfase, og der kommer hver eneste uge nye kunder på systemet, samtidig står virksomheden foran en international ekspansion. Det stiller krav til kommunikationen, og derfor har HR-ON ansat den 43-årige journalist Jeppe Lykke Hansen som kommunikationschef.
Jeppe Lykke Hansen har tidligere været i ansat journalist-, redaktør- og kommunikationschefstillinger hos blandt andet TV 2, AutoCom A/S og Grafisk Arbejdsgiverforening.
– HR-ON befinder sig den allermest spændende fase i enhver virksomhed. Produktet er i orden, og der er rent faktisk kunder, der køber det. Fundamentet er på plads, og jeg kan se, hvor stort et hus vi kan bygge ovenpå, siger Jeppe Lykke Hansen, der også har noteret sig, at der allerede er flere prominente virksomheder og organisationer på kundelisten.
– Selvom kundelisten er lang, er potentialet i Danmark meget stort. Der er fortsat masser af virksomheder, der vil kunne effektivisere deres rekruttering betydeligt med et system som vores, forklarer han.
Samtidig er EU’s kommende persondataforordning en stor fordel for HR-ON. Den vil kort fortalt gøre livet vanskeligere for virksomheder og organisationer, der vil få brug for et intelligent system, hvis de skal undgå et ganske omfattede manuelt arbejde i forbindelse med deres rekruttering. Og her kommer HR-ON ind i billedet.
– Det vil være ekstremt bøvlet for den enkelte virksomhed, hvis ikke den bruger et system som vores. Vi vil kunne sikre, at de overholder reglerne, og det vil altså opfylde et akut behov for virksomheder i hele EU, lyder det fra Jeppe Lykke Hansen.
Med persondataforordningen må virksomhederne ikke længere arkivere personfølsomt data. Det betyder, at hvis en ansøger fx har skrevet, at han har været medlem af et parti eller en religiøs bevægelse, skal det kunne håndteres af virksomheden. Den slags skriver folk ofte i ansøgninger, hvis de ikke selv anser det for at være kontroversielt, men med persondataforordningen skal virksomhederne aktivt forholde sig til, at de ikke længere må gemme sådanne oplysninger.

Fill out the information and we will contact you as soon as possible.

FÅ EN GRATIS DEMO

Lad os ringe dig op og aftale en uforpligtende demonstration.

HR-ON Logo
OM HR-ON

HR-ON er en cloudbaseret programpakke, der gør jeres HR-arbejde lettere, sjovere og ikke mindst meget mere effektivt. Kort fortalt får I styr på hvem, der skal gøre hvad og hvornår. Samtidig har I overblik over, at det rent faktisk også bliver gjort.

Børsens Gazelle pris 2018
Logo af virksomhedspagt
Charter mangfoldighed
ISA

Østre Stationsvej 27, 3   //  DK-5000 Odense C   //  +45 71 99 07 27   // sales@hr-on.com //  CVR: 34474540