Stemmer fra Ådalen

Meningsfyldt samarbejde mellem banen og business

HR-ON har er gået sammen med Stemmer fra Ådalen om et producere en ny serie af podcast i magasinet SFÅ Business. SFÅ Business, er en uafhængig podcast om OB udenfor banen til dem, der interesserer sig for strategi, ledelse, sponsornetværk – og paraeller mellem banen og business.

Stemmer med fokus på OB

Stemmer Fra Ådalen er skabt ud fra tanken om, at der er behov for et grundigt og uafhængigt medie, som udelukkende har fokus på OB.

OB har gennem snart 130 år været en markant fodboldklub på Fyn, og siden starten af 1990’erne har det tilmed været øens ubetinget største og mest populære. Samtidig er det en omdiskuteret klub, der også møder skepsis blandt de fynske fans, der er blandt landets mest engagerede og debatlystne. Derfor er der brug for et medie, der tager både fans og klub alvorligt og udelukkende har fodboldklubben OB som fokusområde.

Podcast med debat, dybde, perspektiv og nuancer

Derfor indledte vi i 2017 arbejdet med at skabe Stemmer Fra Ådalen, der er et hundrede procent uafhængigt medie med fuldt fokus på OB. Det er ikke en fanpodcast, men et journalistisk forankret medie, hvor ambitionen er at give plads til debat, dybde, perspektiv og nuancer, som man ikke ser i dagens mediebillede, når det handler om OB og klubbens fans. På den måde kan det sidestilles med et lokalmedie.

Holdet bag ’Stemmer Fra Ådalen’ består af Peter Brix, Morten Skov, Simon Voetmann og Martin Davidsen, der alle har tilbragt mange timer på stadion i Odense. Nogle af os har desuden i forskellige perioder har været ansat i OB for år tilbage. I dag arbejder vi hver især med journalistik og kommunikation i forskellige job, men det var vores fælles interesse for OB, der i 2017 affødte ideen om et særkilt OB-medie.

Vil du vide mere?

For generelle spørgsmål kontakt:

Ali E. Cevik

CEO
ali.cevik@hr-on.com
+45 71 99 07 65

Rasmus Festersen

CCO
rasmus.festersen@hr-on.com
+45 77 77 00 04