Nye kommercielle kræfter til HR-ON

Jesper Ramstedt-Helt, Sales Director

Nye kommercielle kræfter til HR-ON

Nye kommercielle kræfter til HR-ON 4029 2266 HR-ON

August har budt på 8 nyansættelser i HR-ON. Dette for at imødekomme en stor efterspørgsel og ambitionerne om at blive en markant aktør på den globale HR tech-scene.

I en af de fremtrædende roller har tech-virksomheden ansat 43-årige Jesper Ramstedt-Helt, hvis opgave bliver at tage ansvar for udvikling og vedligeholdelse af nye og eksisterende kunder i rollen som sales director. En opgave, som Jesper ser frem til med glæde.

At få lov til at træde ind i en HR-ON, på dette skelsættende øjeblik, hvor hjemlig konsolidering og foranstående internationalisering, ligger lige om hjørnet, er en af de største og mest spændende opgaver jeg kunne forestille mig”

Jesper bliver the go-to-guy for kommende og nuværende kunder primært øst for Storbælt, hvor Jesper også vil have base på HR-ONs sjællandske kontor, men dog også have sin gang i hovedkvarteret i Odense flere gange om ugen, hvor han vil indgå i et tæt samarbejde med blandt andre CMO, Lisbeth Chawes og CCO, Rasmus Festersen. Et samarbejde, som Jesper ser meget frem til.

“Jeg har fået mulighed for at blive en del af et super, robust kommercielt team, hvor der er meget stærke kompetencer og erfaring. Men vigtigst af alt, er det, at jeg første gang har mulighed for at være med i en struktur, hvor Salg, PR, Kommunikation og Marketing smelter sammen, og arbejder som en samlet enhed” 

Rasmus, Jesper og Lisbeth

Nemhed og enkelhed som kerne

Jesper Ramstedt-Helt har et klart mål og ambition om, at HR-ansvarlige rundt i det danske land ikke skal trækkes med tunge, komplicerede og udynamiske systemer. HR-ON har en tydelig og simpel tilgang til software og tech. Nemlig at det skal være brugervenligt, nemt og give værdi for de mennesker, der arbejder med tech-virksomhedens HR-løsninger.

“Dagligdagens verden er besværlig nok i forvejen med alverden forhindringer. Lad os for gud skyld gøre det nemt for virksomheder, der gerne vil ansætte nye folk – og samtidig gøre det nemt og sikkert, at have dem ansat.” 

Solid ballast fra medier og tech

Jesper kommer med et bredt kommercielt erfaringsgrundlag fra adtech, media og analyse. De sidste 7 år med afsæt i de Nordiske markeder. 

Det har været i virksomheder, som AOL, eBay og Criteo, at Jesper har fået sin digitale opdragelse, mens det er virksomheder, som TDC, TV2, Berlingske, Jubii, og Userneeds, der har været med til at præge værdisættet i forhold til forretningsetik, ledelse  og organisationskultur. 

Sideløbende med sin karriere i media, research & advertising, har Jesper fungeret som freelance konsulent for en lille håndfuld internationale adtech virksomheder, som gerne vil ind på det nordiske marked. 

Privat holder Jesper til i Roskilde, hvor han bor med sin kone og tre børn.